RØNNE: Grønlandsk maskedans og historiefortælling, 13.2.18

Om dette arrangement

Lokalitet
Rønne Bibliotek
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Danmark
Tid
11:00 - 11:40
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
Børneteater

Grønlandsk maskedans og historiefortælling

13.02.18
Familieforestilling for mindre børn og deres voksne

Oprindeligt blev maskedans, eller på grønlandsk; Uaajaarneq, brugt af åndemanere til at komme i kontakt med ånder. For at ånderne ikke skulle genkende åndemaneren ville han gøre sit ansigt uigenkendeligt. Han ville male sit ansigt med sod, binde en snor hen over ansigtet og en pind i munden og dette kunne dengang gøre tricket.

Maskedansen var derudover også en vigtig del af Aasivik, en årlig sommer sammenkomst hvor der både var sange, dans men også politisk diskussioner om Grønland.

Maskedansens genkomst

Åndemanerens rolle og Aasivik blev dog udfaset under moderniseringen af den grønlandske kultur. I 70’erne genopfandt Tuukkaq Teatret maskedansen og Aasivik fik endnu engang sin plads i den grønlandske kultur. Maskedansen er i dag primært brugt som underholdning, og det er en god indledning til historiefortælling.

Herboende Josepha Thomsen vil danse maskedans for os og efterfølgende fortælle om betydningen bag maskens farver. Josepha vil derudover også fortælle et udvalg af grønlandske sagn.

MÅLGRUPPE: Børn fra 5 år og deres voksne
BILLETTER: Gratis, hent billet i Børnebiblioteket i Rønne fra 26. januar.