Om dette arrangement
Lus i Skindpelsen
Rakkerpak
To venner mødes på en bænk. En tredje mand kommer til. De to venner har nok i sig selv, og han afvises. Den tredje mand giver ikke op og vender tilbage i diverse forklædninger. Da han indser, at de virkelig ikke vil have ham med, beslutter han sig til at sætte spild mellem vennerne.
Fredag den 26. juli kl. 14.00 på Hasle Havn
Lørdag den 27. juli kl. 11.00 på Rønne Bibliotek (ude eller inde - afhængigt af vejret!)
Søndag d. 28. juli kl. 16.00 på Gudhjem Mølle
Om festivalen
Bornholms Internationale Gadeteater Festival (BigF) præsenterer hver sommer internationalt gadeteater, ny cirkus og performance af højeste kvalitet for bornholmerne og øens mange sommergæster. Forestillingerne er gratis, de er oftest non-verbale og kan derfor nydes af alle uanset alder og sprog. En kabaret åbner hvert år festivalen, hvor publikum bliver præsenteret for små uddrag af programmet. Elever fra Bornholms Dramaskole bidrager også hvert år med indslag på festivalen, som strækker sig over en lang weekend i slutningen af juli.
Læs mere bigf.dk