Filosofiforedrag Bente Rosenbeck, professor emerita, Københavns Universitet
Filosofiforedrag Bente Rosenbeck, professor emerita, Københavns Universitet

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
70 - 140
Lokalitet
Rønne Bibliotek
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Lokale
Salen
Arrangører
Rønne Bibliotek, Folkeuniversitetet Bornholm
Målgruppe

Feministiske tænkere

Filosofi-foredrag Bente Rosenbeck, professor emerita, Københavns Universitet

Den feministiske filosofi har haft indflydelse på vestlig tænkning - ikke altid uden modstand. Gentagne gange i historien har den forsøgt at gentænke, hvad det vil sige, at være mand eller kvinde. Vi vil berøre en lang række tænkere, som har forsøgt at ændre den gængse forståelse af køn og seksualitet. Vi vil komme ind på den første europæiske feminist og ditto danske:

Christine de Pisan (1364-1430) og Birgitte Thott (1610-1662). Fra 1700-tallet inddrager vi Olympe de Gouges (1748-1793), som krævede menneskerettigheder for kvinder, og Mary Wollstonecraft (1759-1797), der stillede krav om at kvinder skulle have samme opdragelse, skolegang og uddannelse som mænd.

Fra 1800-tallet inddrages liberalistisk og socialistisk emancipationsteori, og foredraget slutter med Simone de Beauvoir og hendes indflydelse på nyere feministisk tænkning, hvor klasse og etnicitet bliver tænkt sammen med køn og seksualitet.

PRIS: Adgang til enkeltforedrag koster 140 kr., som betales ved indgangen. For medlemmer af Ældre Sagen er løssalgsprisen 70 kr. Medlemskort skal vises. Unge under uddannelse 70 kr.

NB! Foredraget indgår i Folkeuniversitetets serie Filosofi, hold 19-02. Læs mere.