Hvad betød D-Dag for Anden Verdenskrig? 25.9. Rønne Bibliotek
Få et nyt og interessant perspektiv på D-dag

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
70 - 140
Lokalitet
Rønne Bibliotek
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Lokale
Salen
Arrangører
Målgruppe

Hvad betød D-Dag for Anden Verdenskrig?

Hør Torsten Granov om den nye verdensorden i kølvandet på D-dag

I anledning af D-dagens 75 års jubilæum sætter Folkeuniversitetet i 2019 fokus på Anden Verdenskrig. I juni var det 75 år siden verdenshistoriens største landgangsoperation fandt sted, da 100.000 allierede soldater landede på Normandiets kyst, som var stærkt forsvaret af den tyske Atlanterhavsvold. Anden Verdenskrigs afgørelse afhang af denne dag, og meget ville have været anderledes hvis ikke landgangen var lykkedes. Operationen fascinerer stadig i dag, bl.a. gennem film som Saving Private Ryan og Kammerater i Krig.

Torsten Granov om den nye verdensorden i kølvandet på D-dag

Dette foredrag sætter D-Dag i forhold til hele Anden Verdenskrigs udvikling. Hvad var vejen til invasionen i det store spil? Hvad var perspektiverne hvis landgangen var slået fejl? Hvad betød D-Dag for afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa, og - ikke mindst - hvad betød den så for den verdensorden der fulgte, og som vi er vokset op i? Foredraget giver et nyt og interessant perspektiv på D-Dag med 75-årets tilbageblik på krigshistoriens største landgangsoperation.

PRIS: Adgang til enkeltforedrag koster 140 kr., som betales ved indgangen. For medlemmer af Ældre Sagen er løssalgsprisen 70 kr. Medlemskort skal vises. Unge under uddannelse 70 kr.

NB! Foredraget indgår i Folkeuniversitetets serie Historie, hold 19-04. Læs mere.