Om dette arrangement
Naturvidenskab, kristendom og spiritualitet i dag
Professor, dr.theol. Niels Henrik Gregersen (Københavns Universitet) giver et bud på forholdet mellem kristendom, spiritualitet og videnskab i dag.
Udgangspunkt er et billede af en ballon, der til stadighed udvider sig. Videnskab fremsætter til stadighed hypoteser om aspekter af virkeligheden. Nogle viser sig uholdbare, men alt i alt må man bøje sig for den enorme tilvækst i viden, som finder sted i fag som fysik, biologi og medicin. Der er ingen grund til at tro, at videnskabens ballon ikke fortsætter - eller at den vil punktere. Men når ballonens rumfang bliver større, bliver samtidig ballonens radius større - og dermed horisonten for alt det, som vi endnu ikke véd og forstår. Videnskaben producerer således både viden og et nyt niveau af uvidenhed. Hvad er fx. materie for noget? Fordi tilværelsen har en større båndbredde, end vi kan kontrollere med vor viden, er vi ”nødt til at tro” (Tor Nørretranders). Men troen jo også til alt det kendte, som vi også kan forstå gennem naturvidenskaben. Så hvad er forholdet mellem tro og viden? Begynder troen hvor vores viden hører op, eller drejer troen sig om at komme i nærkontakt med det, som vi allerede ved? At tænke evolutionsteori og skabelsestro sammen.
ARRANGØR: Bornholms Folkeuniversitet
ENTRÉ: Adgang til enkeltforedrag 130,- kr. Medlemmer af Ældre Sagen Bornholm koster enkeltforedrag 65 kr. Medlemskort skal vises. Medlemmer af Grundtvigsk Forum 60,- kr.
FOLKEUNIVERSITETET, FILOSOFI, hold 18-02
Alle foredrag i denne serie holdes i mødesalen på Rønne Bibliotek fra kl. 19 - 21. Den samlede pris for foredragene er 950 kr. For medlemmer af Ældre Sagen Bornholm er prisen 475 kr. Medlemskort skal vises. Tilmelding sker ved at sende en mail til Jon.Madsen@brk.dk med angivelse af dit navn og hold 18-02. Samtidig indbetales beløbet på konto nr. 6958 000 848 0036 med angivelse af dit navn og hold 18-02. Tilmeldingen er først gyldig når Folkeuniversitetet har modtaget indbetalingen.
Se Folkeuniversitetets samlede program 2018-2019.