Kulturugen 2020: Krigsfotografen – se filmen og mød instruktøren
Fotograf Jan Grarup i felten

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:30
Pris
50 kr.
Lokalitet
Rønne Bio
Nørregade 2
3700 Rønne
Arrangører
Rønne Bibliotek, Rønne Bio
Målgruppe
Tilmeld dig

Krigsfotografen – se filmen og mød instruktøren

Se film i kulturugen - om et menneske i undtagelsestilstand

I et samarbejde med Rønne Bio har vi fornøjelsen af at byde indenfor i biffen til en vigtig film om en mand, der lever sit arbejdsliv i krigs- og konfliktzoner, og som pludselig står alene med ansvaret for sine 4 børn, da ekskonen bliver ramt af kræft.

Før filmen - mød instruktøren

Mød filminstruktør Boris B. Bertram, som vil vise os sin anmelderroste dokumentarfilm Krigsfotografen, hvor han fulgte krigsfotografen Jan Grarup i nogle af verdens farligste krigszoner, og hør ham fortælle om tilblivelsen af filmen.

Hvordan filmer man en fotograf? En af verdens bedste krigsfotografer. Et menneske, der er vant til at være ham, der står bag kameraet? 

Efter at have arbejdet sammen på flere forskellige projekter, besluttede instruktøren Boris B. Bertram at fortælle historien om krigsfotografen Jan Grarup. Om far til fire børn Jan Grarup. Et menneske, der lever et liv i undtagelsestilstand midt i mellem krig og familie. 

Hvad driver Jan Grarup?

Hvordan takler Jan dette? Hvad er det, der driver ham? Og hvorfor er det så vigtigt for ham at fortælle de historier, som vi måske ikke altid har lyst til at se eller høre om? Hvem er han? Og hvad sker der med ham, den dag katastrofen pludselig opstår derhjemme – hos familien? Den dag hans ekskone Zasha får konstateret kræft i hjernen, og Jan pludselig har ansvaret for sine tre teenagebørn og deres dagligdag midt i sorgen? 

Hvem er instruktøren?

Boris Benjamin Bertram er filminstruktør, producer og partner i Good Company Pictures. Uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2005 og er skaber af en række prisvindende, internationale dokumentarfilm, samt dokumentar-serier lavet til DR2 og TV2.

MÅLGRUPPE: Voksne og unge

BILLETTER: 50,- kr. - book hos Rønne Bio

Bornholms Folkebiblioteker deltager i Kulturugen 2020.

 Krigsfotografen – se filmen og mød instruktøren