Digitale magasiner på Libby

Magasiner på Libby

Adgang
Adgang hjemmefra
Lån digitale magasiner på app'en Libby

Læs digitale magasiner på app'en Libby eller ereolenglobal.dk. (Tidligere tilbød vi magasiner via RB Digital)

Du kender måske allerede eReolen Global og Libby, da det også er her, du kan låne de engelske ebøger og lydbøger fra eReolen - og med tilføjelsen af magasinerne bliver det nu endnu nemmere for dig, end det før har været, at låne de digitale magasiner. 

LOGIN: Du skal bruge dit almindelige bibliotekslogin (CPR- eller lånernummer og 4-cifret pinkode).

De fleste magasiner er på engelsk, men du finder dog enkelte danske: 

•    Antik & Auktion Denmark
•    ISABELLAS
•    Vi Unge
•    Spis Bedre
•    Psykologi
•    IN

Du finder de seneste numre fra 2021 og 3 år tilbage. Du kan typisk låne det enkelte magasin eller tidsskrift i 21 dage. Systemet 'afleverer' selv.

Du har et ubegrænset antal lån af digitale magasiner.

Du kan 'tagge' det enkelte magasin, hvis der er noget særligt, du vil huske efter lånetidens udløb - så kan du nemt finde det igen.

Inspirationsvideo: Bibliotekar Marie Wildt hygger sig med magasiner på sin tablet.

Sådan kommer du i gang

I appen

  • Hent Libby der hvor du plejer at hente apps
  • Du vil formentlig blive bedt om at at verificere dit lånerkort første gang, du logger på Libby. (Vælg Bornholm og indtast dit almindelige bibliotekslogin.)
  • Klik på Library (nederst på skærmen) 
  • Klik på 'Explore'
  • Vælg 'Guide: Magazines'. 
  • Klik på det lille +ikon til højre for den titel, du vil låne
  • Klik 'Borrow'

 

Du vil formentlig blive bedt om at at verificere dit lånerkort første gang, du logger på Libby. Vælg Bornholm og indtast dit almindelige bibliotekslogin.

Via eReolen Global

På eReolen Globals hjemmeside finder du menupunktet 'Magazines' i den vandrette topmenu.

  • Klik login med dit almindelige bibliotekslogin og vælg Bornholm
  • Derefter er låneprocessen ganske intuitiv

 

Hvis du låner via din computer vil din Libby app på telefon/tablet automatisk være opdateret med det du har lånt på den ene eller anden platform.
 

NB! Før 1.2.21 lånte du digital magasiner via RB Digital. RB Digital lukkes med udgangen af februar 2021.