Sikker på nettet

Få gode råd fra bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, som tilbagevendende laver kampagner for netsikkerhed mm.

Er du ny på nettet? Har du fået ny computer? Eller synes du bare det er på tide at hæve sikkerhedsniveauet, når du bruger computeren derhjemme? 

Firewall
En firewall er – som din yderdør – det yderste værn mod ubudne gæster. Den lukker de data ind, som har et lovligt ærinde på din pc, mens den holder alt andet ude. I praksis kan firewall’en være en boks, der sidder mellem din pc og internettet, men det mest almindelige til private er en såkaldt personlig firewall, som er et program, der installeres på din pc. Læs mere.

Sikre e-mails
E-mails er en af hovedindgangene til din pc, så de er værd at beskytte. Læs mere om at spotte falske e-mails og spam.

Virus!
Har du fået virus eller en orm, kan konsekvenserne være meget forstyrrende eller endda katastrofale. Du kan risikere at miste vigtige data, og i værste fald kan din pc blive ødelagt eller blive udnyttet til kriminelle aktiviteter som fx lager for ulovlige billeder eller musikfiler. Men hvordan får du virus, hvordan undgår du dem, og hvad gør du, hvis du har konstateret virus? Læs mere.

Online sociale netværkstjenester
Der kan være risici ved online sociale netværkstjenester, få mere at vide om, hvad du kan gøre for at beskytte dig hos Datatilsynet.

Sikkerhed på mobilen
Moderne mobiltelefoner kan få virus, spam og blive hacket ligesom computere. Samtidig kan telefon og SIM-kort blive misbrugt. Prøv Forbrugerrådet Tænks nye app: Digitalt Selvforsvar, som du finder på App Store eller Google Play.

Sikker chat & surf for børn
Børn chatter på internettet, i e-mails, via messenger, computerspil osv. Få råd om, hvordan du beskytter dine børn som forælder. Rådene er udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet. Læs mere

Phishing - identitetstyveri
Pas godt på dine personlige oplysninger. Identitetstyveri sker, når personer tilegner sig andres personoplysninger og udgiver sig for at være disse personer. Det kan ske elektronisk ved brug af bankoplysninger, cpr-numre eller kodeord eller ved at bruge den andens id-papirer (sygesikringsbevis, kørekort m.m.).

Et typisk phishing-angreb starter med en mail, hvori der fx står, at du af sikkerhedsgrunde skal bekræfte dine brugeroplysninger til din netbank. I mailen er der et link, der angiver at gå til banken. Linket fører til en side, der er en efterligning af bankens websted med plads til at indtaste navn og kontooplysninger. Oplysningerne ender hos phishing-svindlerne. 

 

Spørgsmål: Bornholms Folkebiblioteker, tlf. 5692 1800 eller e-mail