Jasmins gode råd
Jasmins gode råd

Jasmins råd til læsning

29.07.20
Sommerbogen : Hvordan finder du mere tid til at læse i din sommerferie

Det spørgsmål jeg hører allermest er: ” Hvordan får du tid til at læse så meget, Jasmin? ” Det nemme svar er, at jeg tager mig tid til det. Men det er ikke nødvendigvis et hjælpsomt svar.
For mit vedkommende kræver læsning tre ting: Koncentration, energi, ro.

Der findes ikke kun én måde at læse på i dag. Med teknologien i lommen, kan vi læse e-bøger og høre lydbøger på vores mobiltelefoner, tablets og e-bogs-læsere, lige meget hvor vi er. Læsning i dag kræver ikke at man skal sætte sig ned med en fysisk bog og læse, men at man kan læse når som helst, hvor som helst!

Her er lidt inspiration til hvordan du læser mere i løbet af dagen!

HØJTLÆSNING:

Højtlæsning er ikke kun godnathistorier for de mindste. Det kan også være noget man samles om med familien. Vælg hvilken bog I gerne vil læse i og så læs højt for hinanden på skift. På den måde kan du gøre læsning til en fællesaktivitet.

LÆS SAMMEN MEN ALENE:

Noget jeg personligt godt kan lide er at læse sammen, men alene. Alle i familien vælger deres egen Sommerbog, sætter sig til rette i stuen og så læser man sin egen bog, men i selskab med resten af familien omkring sig. Det synes jeg er super hyggeligt!

GODNATLÆSNING:

Et af mine bedste råd, er at gå en time tidligere i seng, så man kan få læst før man skal sove. På den måde får man slappet af og falder nemmere i søvn. Det samme kan man gøre når man vågner. Ligge i sin seng lidt længere og læse. Det er faktisk lige meget hvornår du gør det, bare du får læst lidt hver dag.
Læsning er mange ting. 
Hvor du læser eller hvordan du læser, synes jeg personligt er lige meget, bare du får læst. Det er det der er det tæller.
– God fornøjelse!