Højtlæsning med dit barn
Men læsestunden kan også styrke dit barns sprog. Især hvis I taler sammen om det, I læser.
Måske har du hørt om dialogisk læsning. Her lægges vægt på både læsningen og dialogen.
Hvad går det ud på?
Det kræver måske lidt tilvænning at læse dialogisk. Det er nogle små greb, der skal til for at læse dialogisk.
I stedet for at du læser historien fra ende til anden, skal I tale om bogen undervejs.
Hvis du synes, det ødelægger sammenhængen i historien, kan du læse den uden afbrydelser første gang.
I behøver heller ikke læse alle bøger dialogisk. Men metoden er en god anledning til at få barnet på banen, til at snakke om nye ord og være med til at fortælle historien
Ikke mindst får barnet plads til selv at sætte ord på oplevelser, som den læste historie minder om.
Hvad skal vi læse?
Start med at finde nogle bøger, som fanger barnets interesse. Alle billedbøger kan bruges til dialogisk læsning, men anbefalingen herfra er at begynde med bøger uden alt for meget tekst.
Lad evt. barnet sidde med en ting, der passer til historien, mens I læser sammen.
Sådan gør man
Før læsning
- Find et rart og hyggeligt sted at sidde
- Kig sammen på bogen for- og bagside. Hvad tror I, bogen handler om?
- Tal om, at bogen har en titel og en forfatter. Måske også en illustrator, som har lavet billederne?
Under læsning
- Tal om billeder og handling sammen
- Hvad mon der sker på næste side?
- Er der ord, som I ikke kender?
Efter læsning
- Genfortæl eller leg historien sammen
- Referér til bogen: ”Det er ligesom i historien, som vi læste…”
- Læs bogen igen
Læse mere på Bibliotekernes Sprogspor og find masser af inspiration til læsning med dit barn.