Kastanjemanden er aktuel på Netflix
Søren Sveistrup: Kastanjemanden

Kastanjemanden er aktuel på netflix

05.10.21
Læs eller genlæs Søren Sveistrups Kastanjemanden, inden du ser den på Netflix

Navnet Søren Sveistrup vil garanteret virke bekendt for mange, for hans navn er tonet frem på fjernsynsskærmen mange aftener som manuskriptforfatter til Forbrydelsen I, II og III. Han sprang ud som krimiforfatter i 2019, og det gør han rigtig godt.

Søren Sveistrup modtog i 2019 Det Danske Kriminalakademis debutantpris for romanen 'Kastanjemanden'. Det er den uhyggelige fortælling om makkerparret Naia Thulin og Mark Hess fra drabsafdelingen i København, der skal opklare en række grumme og bestialske kvindemord begået af en sadistisk og koldblodig seriemorder. Måske med forbindelse til socialministerens forsvundne barn.

Onsdag d. 29. september havde 'Kastanjemanden' premiere som dansk serie på streamingtjenesten Netflix. Søren Sveistrup har selv - med Netflix i ryggen - overført bogen til film, i en serie på 6. afsnit. Den unge politikvinde Naia Thulin bliver spillet af Danica Curcic, og hun arbejder sammen med Mark Hess, i skikkelse af Mikkel Boe Følsgaard. Søren Sveistrup står også bag den succesrige tv-serier 'Nikolaj og Julie'. Så han er en herre, der kan sit håndværk. (Kilde: Aalborgbibliotekerne)

Læs bogen først, men det har du sikkert også allerede gjort! Vi har i hvert fald lånt bogen ud 222 gange her opå Bornholm...

NB! Bogen er pt ikke tilgængelig på eReolen.

Reservér bogen
GennemseGennemse
  • Bog

Kastanjemanden : krimi

Af Søren Sveistrup (2018)
Krimi. Makkerparret Thulin og Hess fra drabsafdelingen i København skal opklare en række grumme og bestialske kvindem...
Læs mere