Book en bibliotekar - hvis du går i 9. eller 10.-klasse på Bornholm
Har du lidt svært ved at overskue, hvordan du kommer i gang med din litteratursøgning?

Book en bibliotekar

26.03.20
Et tilbud til 9. og 10.-klasserne på Bornholm

Er du afgangselev i 9. eller 10. klasse og skal i gang med eksamensforberedelser eller større opgave med problemformuleringer mv. i disse dage, hvor bibliotekerne er lukket, har vi et tilbud til dig.

Har du lidt svært ved at overskue, hvordan du kommer godt i gang med din litteratursøgning, giver vi dig en hjælpende hånd: Bornholms Folkebibliotekers bibliotekarer sidder parat til at hjælpe dig online med gode råd og tips til, hvordan du kan bruge bibliotekets Eresurser i din forberedelse.

  • Kontakt os på mail: roennebibliotek@brk.dk
     
  • Skriv i emnefeltet: Book en bibliotekar
     
  • Beskriv hvilket emne du gerne vil have hjælp til og gerne din problemformulering
     
  • Vær opmærksom på at der kan gå op til 2 dage før du får svar, så skriv i god tid
     

Vi kontakter dig efterfølgende på mail og hvis der er spørgsmål, der kræver yderligere uddybning eller hjælp, laver vi sammen en aftale om et møde pr. telefon eller på Skype kl.  9-15 på hverdage.

Find også gode tip og inspiration her: Skriver du opgave

 

Book en bibliotekar-ordningen kører indtil videre indtil d. 8. april.