Bibliotekerne åbner igen
Bibliotekerne åbner igen

Nu genåbner bibliotekerne

20.04.21
Torsdag d. 22. april kan vi endelig igen byde dig velkommen på de fleste af øens biblioteker.

Der vil igen være fri adgang til alle materialer, internettet, kopiering og print - og vi har endda flere helt nye bøger på hylderne end normalt.

På nogle biblioteker er åbningstiderne de næste uger lidt anderledes end de plejer. Det skyldes, at vi med de nye corona-krav ikke har tilstrækkeligt personale til at sikre fuld åbningstid på alle 7 biblioteker. Den selvbetjente åbningstid er annulleret fra 4. maj og på ubestemt tid - læs mere om baggrunden for dette. Se åbningstiderne herunder.

Adgang: Alle over 15 år skal vise corona-pas ved døren

Alle der er fyldt 15 år og derover skal vise corona-pas samt legitimation for at få adgang til bibliotekerne. Ingen selvbetjening fra 4. maj 2021 og på ubestemt tid.

Der er 3 slags dokumenter der er godkendte som corona-pas:

  • Negativ corona-test, der er højst 72 timer gammel, eller
  • et corona-vaccinationsbevis, eller
  • bevis på at man har haft corona for mere end 2 uger siden, men indenfor de seneste 12 uger.

Alle beviser kan medbringes i enten elektronisk eller fysisk form - husk medbring ID.

Hvis du ikke har et gyldigt corona-pas

Har du stadig mulighed for at hente via et "click-and-collect-system", hvor personalet kan betjene dig udenfor biblioteket. Henvend dig til personalet og få dem til at låne eller aflevere dine materialer for dig mens du venter udenfor. Ring evt. og aftal afhentning på tlf. 5692 6800.

Frit lejde

Frem til mandag d. 10. maj kan du kvit og frit aflevere alle materialer, uden at skulle bøde for gamle lån fra corona-nedlukningen. Først d. 10. maj begynder vi igen at opkræve bøder for forsinkede afleveringer.

Bibliotekernes åbningstider 

Allinge: Betjening tirsdag, torsdag og fredag kl. 14-17. 
Gudhjem: Betjening tirsdag kl. 14-17 og torsdag kl. 10-13.
Svaneke: Betjening mandag kl. 10-13 og torsdag kl. 12-15.
Nexø: Betjening mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-16.
Åkirkeby: Betjening mandag, tirsdag og fredag kl. 13-16.
Christiansø: Betjening mandag og torsdag 15.30-17.
Rønne: Betjening mandag 9.30-18, tirsdag 9.30-16, torsdag 9.30-18 og fredag 9.30-16.

Bemærk! Hasle Bibliotek er endnu ikke åbent!

Kopi/print og brug af computere

Der vil være adgang til at bruge bibliotekernes computere og til at kopiere og printe. Husk at spritte dine hænder af og/eller benytte handsker når du sidder ved computerne.

Hold dig løbende orienteret på vores hjemmeside

Ved spørgsmål kan du kontakte os på tlf. 5692 6800 eller på mail