Er du bidt af Twilight? Så skal du da have fat i Vampyr-akademiet
Noget der ligner Twilght ...

Er du bidt af Twilight?

06.08.20
Noget der ligner Twilight

Hvis du er lige så bidt af Twilight Sagaen som biblioteksmedhjælper Jasmin Würtz, så kommer du højst sandsynligt til et punkt, hvor du mangler noget at læse i  imellem dine genlæsninger af Twilight-serien. Jasmin foreslår, at du kaster dig over vampyrserien Vampyr Akademiet af Richelle Mead

Frygtens skole

Frygtens skole, er første bind i serien om Rose Hathaway og hendes bedste veninde Lissa, som både er prinsesse OG vampyr! Som det lyder, er deres venskab ikke helt almindeligt. Rose er nemlig Dhampir. Halvt menneske og halvt vampyr og det er hendes opgave at beskytte vampyrprinsesse Lissa for enhver pris. 

Efter pigernes toårige flugt fra skolen Sankt Vladimir Akademi, finder de deres vej tilbage til skolen igen, hvor historien begynder. Men Sankt Vladimir Akademi er alt andet end den normale kostskole, som den tager sig ud. Det er en skole der underviser vampyrer i magi og deres halvt menneske/halvt vampyr-beskyttere som personlig sikkerhed.   

Mellem Roses træning som Lissas beskytter og Lissas timer i at lære magi, må de to piger navigere imellem: Romancer der ikke altid følger reglerne, den sociale klike på skolen og ikke mindst de uhyggelige stunder fra tid til anden, der altid følger med et liv på Sankt Vladimir Akademiet. Og når pigerne bliver truet på livet, må de gøre alt for redde deres eget skind og overleve den trussel.  

Vampyrbøger der er lige til at forelske sig i

Jeg læste de tre første bøger i rap og var begejstret for universet og karakterne. I bøgerne er det historien der er stjernen og den måde, som den bliver fortalt på. Der er ingen slinger i valsen, når det kommer til Richelle Meads forfatterskab. De er nemme at læse, man sluger dem praktisk talt, og de er endnu nemmere at forelske sig i. Efter jeg havde læst de første tre bøger i serien, knuste den mit boghjerte, som kun en rigtigt god bog kan gøre det!

Jeg anbefaler varmt Vampyr Akademiet serien til fans af vampyrer - Om man er 12 eller 25 år gammel.

Reservér bøgerne i Vampyrakademiet
GennemseGennemse
Reservér
  • Bog

Frygtens skole

Af Richelle Mead (2010)
Fantasy. De to veninder Rose og Lissa stak af fra vampyrskolen Sankt Vladimirs Akademi for to år siden. Nu er de blev...
Læs mere
GennemseGennemse
Reservér
  • Bog

Bidende kulde

Af Richelle Mead (2010)
Fantasy. Da et massemord forstyrrer Roses trygge liv på Vampyrakadamiet, må hele skolen flygte til et skisportssted. ...
Læs mere
GennemseGennemse
Reservér
  • Bog

Skyggekysset

Af Richelle Mead (2011)
Fantasy. Rose kæmper en indre kamp med et skæbnesvangert dilemma, som gør, at hun, på sigt, måske må gøre op med klar...
Læs mere