En oplagt højtlæsningsbog for hele familien
Godnathistorier for rebelske piger - biblioteksmedhjælper Jasmin anbefaler denne bog varmt
Biblioteksmedhjælper Jasmin Würtz anbefaler godnatlæsning
Biblioteksmedhjælper Jasmin Würtz

Godnathistorier for rebelske piger

13.08.20
Jasmin Würtz siger farvel efter 1½ års praktik på Bornholms Folkebiblioteker, hvor hun bl.a. har lavet en del video- og tekstformidling

"Med denne sidste boganbefaling i samarbejde med Bornholms Folkebiblioteker, vil jeg gerne sige tak til alle mine kolleger og for min tid sammen med jer. Og tak til alle jer der har læst og set med indtil nu!

Godnathistorier for rebelske piger er den ene bog jeg ville give til alle pigebørnene i mit liv, lige meget hvilken alder de har. Med 100 sandfærdige historier om kvinder der har været med til at ændre og sætte deres præg på verdenshistorien, er denne samling af godnathistorier ikke kun inspirerende, men også livsbekræftende. 

Læs højt for hele familien

Kunne du tænke dig en samling af anderledes og sandfærdige historier til højtlæsning for både børn og hele familien, så er Godnathistorier for rebelske piger en smaddergod bog at tilføje til familiesamlingen. Og hvis denne bog er en succes er der også en nummer to i serien med endnu 100 historier. 

Bogen underholder ikke kun med sine fakta og fortællinger, men lægger også op til god samtale ved sengetid og diskussioner over middagsbordet. Hør fx. om en kvindelig astronaut, en kvindelig gymnast eller matematiker eller vælg en af de 97 andre historier. 

Flotte illustrationer af 60 forskellige kvinder

Bogens fantastiske historier i alle sine former og farver illustreret af 60 forskellige kvinder fra hele verden. Hvilket også er en af mine grunde til at fuldføre og anbefale denne bog med en flot stor rød sløjfe." 

Og vi siger tak, til Jasmin for hendes aldrig svigetende begejstring! God vind med bøgerne og det hele.

 

Reservér de rebelske piger!
Elena Favilli, Francesca Cavallo: Godnathistorier for rebelske piger : 100 fortællinger om exceptionelle kvinder GennemseGennemse
  • Bog

Godnathistorier for rebelske piger : 100 fortællinger om exceptionelle kvinder

Af Elena Favilli, Francesca Cavallo (2017)
100 små eventyr om kvindelige pionerer, døde såvel som nulevende, som har sat sit præg på blandt andet verdenshistori...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Godnathistorier for rebelske piger 2

Af Elena Favilli, Francesca Cavallo (2018)
100 fortællinger om exceptionelle og indflydelsesrige kvinder. Aktivister, komikere, ballerinaer, jurister, pirater, ...
Læs mere