Sorte Sally af John Kenn Mortensen
Sorte Sally af John Kenn Mortensen

Sort humor for de unge

17.06.21
Alle hader Sorte Sally. Sally er grim. Sally er fed. Sally er helt alene...

Det lyder umiddelbart ikke som nogen særlig opmuntrende bog, og det er den vel egentlig heller ikke, men selvom det ikke er særlig fedt at være Sorte Sally, skal man ikke have specielt ondt af hende.
Sally prøver så vidt muligt at holde lav profil i skolen og undgå alle, selvom det modsatte ofte sker. Hun er nået til et punkt, hvor hun egentlig helst vil gøre en ende på det hele, men så finder hun en kattekilling...

Katten holder ikke længe i denne historie, og noget går i stykker i Sally med kattens endeligt, så da Sally møder seriemorderen Frank, beslutter hun sig for at hjælpe ham i stedet for at melde ham til politiet. Men alt godt må have en ende og denne verden er ikke stor nok til både Sally og Frank. Spørgsmålet er bare hvem der er den stærkeste.

Sorte Sally er en virkelig ond og ækel og totalt politisk ukorrekt bog - altså en virkelig fed bog.

Du finder bogen i ungdom gys og er til dig fra 14 år og op.

Find bogen her
GennemseGennemse
  • Bog

Sorte Sally

Af John Kenn Mortensen (2021)
Barsk og kompromisløs psykologisk splatter-krimi om den 17-årige Sally, der tager sig af en såret seriemorder, som ha...
Læs mere