Lektier Online

Gratis og personlig lektiehjælp for alle i 6.-10. klasse.

På Lektier Online kan du få gratis og personlig lektiehjælp – lige der, hvor du er. 

ADGANG: Lektier-Online

 

MÅLGRUPPE: Alle folkeskoleelever fra 6.-10. klasse
HVORNÅR: Søndag-torsdag kl. 16-21.

Hjælpen gives af vores dygtige frivillige lektiehjælpere, og alt foregår online i vores smarte lektierum. Her deler I en fælles skærm, hvor I kan tegne og skrive, og du kan uploade billeder af din opgave eller dele filer. Du har mulighed for at kommunikere med lektiehjælperen via chat eller ved at slå kamera og mikrofon til.

Det er super nemt at komme i gang!

Hvem er lektiehjælperne?
Lektiehjælperne arbejder frivilligt og rekrutteres af Ungdommens Røde Kors, der har mange års erfaring med at arbejde med frivillige. Ungdommens Røde Kors arbejder ung-til-ung, men vores lektiehjælpere har vidt forskellig baggrund og alder. 

Alle lektiehjælpere skal aflevere en børneattest og bliver klædt godt på til opgaven, inden de starter som frivillige i projektet. 

Lektiehjælperne kender ikke alle svarene – og det er heller ikke deres opgave. Deres opgave er at motivere og vejlede eleverne, så godt de kan, så de udvikler deres kompetencer og selvtillid og oplever glæden ved selv at løse deres skoleopgaver.