Åbningstider Åbningstider

I DAG (ALLE DAGE)  

Selvbetjente biblioteker
Er du 15 år eller ældre kan du få adgang med dit lånerkort alle dage kl. 7-22.

Bornholms Ø-arkiv

Dansk Dansk English English
Reglement & gebyrer

Biblioteket er dit - brug det!

Du kan låne mange slags materialer: bøger, lydbøger, tidsskrifter, musik, spil og dvd. Og du får adgang til mange elektroniske resurser.

• Udlånte materialer kan reserveres
• Materialer, som biblioteket ikke har, kan som regel skaffes fra et andet bibliotek
• Bibliotekerne tilbyder adgang til internet - også trådløst

Sådan kan du låne

Alle kan gratis bruge Bornholms Folkebiblioteker. Indmeldelse sker ved at vise legitimation og vælge en pinkode, som bruges til selvbetjening og bibliotekets hjemmeside.

Er du under 18 år, så husk at du skal have skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. Print indmeldelsesblanket fra bibliotek.brk.dk eller få den på biblioteket.


• Voksne bruger sygesikringskortet, børn får et særligt lånerkort

• Lånetiden er normalt 5 uger for bøger, men ofte kortere for andre materialer

• Lånetiden kan forlænges, hvis ikke andre har reserveret materialet

• Du er personligt ansvarlig for det, der lånes på dit kort

• Alle lånte materialer benyttes på eget ansvar. Biblioteket er ikke erstatningspligtigt ved skader på afspillere mv.

• Hvis du mister dit kort, bør du sikre dig mod misbrug ved at kontakte biblioteket

• Husk at melde flytning til biblioteket


Selvbetjening på biblioteket

• Selvbetjening er baseret på login med lånernummer (sundhedskort eller lånerkort)
og pinkode
• De fleste lånere anvender bibliotekets automater til både lån og aflevering
• Brugen af pc’er logges. Loggen opbevares i 4 uger

Selvbetjente biblioteker
Allinge, Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne, Svaneke og Aakirkeby er selvbetjente biblioteker. Det betyder, at du kan lukke dig ind med dit lånerkort alle ugens dage fra kl. 7 til 22 og benytte alle bibliotekets muligheder.
Du skal være fyldt 15 år for at bruge denne service.
Bibliotekerne videoovervåges.

Regler om erstatning

• Bortkommet eller ødelagt materiale skal erstattes. Bornholms Folkebiblioteker anvender gældende pris som erstatningspris. Bøger og musik kan erstattes ved at give biblioteket et nyt og ubeskadiget eksemplar af det ødelagte materiale.

• Bemærk at erstatningsprisen for film og spil kan være særdeles høj, over 1.000 kr. på grund af de særlige aftaler for biblioteksudlån. Også lydbøger kan være kostbare. Hvis en enkelt skive bliver ødelagt, kan biblioteket kræve erstatning for hele lydbogen.


Gebyrtakster

Det er gratis at låne, hvis du overholder afleveringsfristen.
Du får automatisk påmindelse om sidste afleveringsdag via e-mail eller sms.
Bemærk, at du skal betale, når du afleverer for sent, hvad enten du har modtaget en rykker eller ej.

Normalt sender biblioteket en rykker, når der er gået 14 dage efter afleveringsfristen.

For overskridelse af lånetiden gælder følgende gebyrtakster:

1-14 dage: børn 0-17 år 0 kr.
1-14 dage: voksne 10 kr.
15-36 dage: alle 50 kr.
Over 37 dage: alle 100 kr.

Hvis du har ubetalte regninger og/eller gebyrer på 200 kr. eller derover, kan der spærres for yderligere lån. Dette gælder indtil det lånte er afleveret eller erstattet - og gebyrerne er betalt.

 

 

Spørgsmål: Bornholms Folkebiblioteker, tlf. 5692 1800 eller e-mail

 

Brugernavn og login Brugernavn og login

Få hjælp til brugernavn og login. Med et brugernavn kan du også bruge 'Huskelisten'.

Selvbetjente biblioteker Selvbetjente biblioteker

 Selvbetjeningsbiblioteker

På alle øens biblioteker kan du bruge biblioteket uden for den betjente åbningstid, kl. 7-22.
Læs mere.

Bornholms RegionskommuneBornholms Folkebiblioteker  •  Pingels Allé 1  •  3700 Rønne  •  Tlf. 5692 1800  
E-mail: roennebibliotek@brk.dk •  EAN 5798009954343  •  CVR 26696348