Ereolen
eReolen er folkebibliotekernes fælles portal for ebøger og netlydbøger.
eReolen
Nogle af ebøgerne, typisk de nyeste, vil man ikke kunne låne umiddelbart. De skal reserveres. Man vil få besked pr. email eller sms, når ebogen kan lånes.
NB! Særligt sidst på måneden kan du opleve, at du ikke kan låne flere bøger på eReolen, selv om du ikke har opbrugt 'din kvote'. Det skyldes, at biblioteket har et begrænset budget til bornholmernes brug af tilbuddet. Husk at 'blå titler' altid kan lånes - der er mange godbidder i blandt!
ADGANG: Via app. Find den der hvor du normalt henter apps til din smartphone eller tablet. Og via din lånerprofil her på bibliotekets hjemmeside, hvis du foretrække at streame via nettet.
Adgang hjemmefra: Ja

Hvem kan låne?
- Du skal have folkeregisteradresse på Bornholm
- Du skal være registreret som bruger på Bornholms Folkebiblioteker
- Du skal bruge cpr/lånernummer og pinkode
Hvordan bruger du eReolen?
- Hent appen eReolen i App Store eller Google Play
Det er ikke længere muligt at streame via eReolens hjemmeside, den er lukket ned pr. 1.9.25.
Hvor meget kan du låne pr. måned?
Du kan låne: 4 lyd- eller ebøger (pr. 1.1.25)
Du kan reservere: 3 e-bøger og 3 netlydbøger (dvs. hvis der er 'kø' på titlerne).
Ekstra lån
Der er desuden et tilbud om 'Ekstra lån'. Disse udvalgte titler på eReolen.dk kan du låne, uden at de tæller med i din normale udlånskvote. Du kan vælge mellem ca. 1.600 forskellige titler, der altid kan lånes. Det giver dig og resten af din familie mulighed for at tage flere titler med på ferie. Du finder dem på eReolens hjemmeside fra et forsidebanner, der hedder ”Ekstra lån – titler du altid kan låne.”
Teknik
NB! Det er ikke muligt at downloade netlydbøger til en mp3-afspiller eller ebogslæser.
Oplever du problemer med appsene, er det under BRUGERPROFIL, du finder dit support-ID, som du skal bruge, når du kontakter eReolens support, tlf. 7026 3636 (man-fre kl. 14-18)
Engelsksprogede bøger
eReolen Global indeholder over 4000 engelske e-bøger og netlydbøger og du kan låne 2 ad gangen. Se mere på linket nedenfor.