Fastelavn er mit navn ...

Vi har kendt til fastelavn i mange hundrede år. Det er en tradition med mange markeringer fra tøndeslagning til fods og til hest, fastelavnsris og raslen udklædninger og uendelige mængder af fastelavnsboller. 

Fastelavn falder altid 7 uger før påsken og ligger mellem 1. februar og 7. marts.

Vi har kendt til fastelavn i mange hundrede år. Ordet kommer af tysk ’fastelabend', dvs. 'faste-aften' - aftenen før den 40 dage lange faste, der begyndte med Askeonsdag og sluttede med påskedag. I dag markeres Askeonsdag især i den katolske kirke, hvor menigheden får tegnet et kors i panden med aske eller strøet aske i håret som en påmindelse om, at mennesket ikke lever evigt.

I Danmark forsvandt fasten, da folkekirken blev protestantisk i starten af 1500-tallet, men fastelavnstraditionen fortsatte.

Flæskedage og hvide dage

Fastelavnssøndag hed tidligere Flæskesøndag, dagen efter hed flæskemandag, de to sidste dage inden fasten, hvor man måtte spise kød. Tirsdagen blev til ‘hvide tirsdag’ – den sidste dag, hvor man måtte spise hvide ting: mad med æg, mælk, sukker og hvedemel. 

I fasteperioden spiste man kun et sent måltid. Derfor holdt man inden fasten store fester med mad i store mængder, i nogle tilfælde helt vilde mængder. Således døde den svenske konge Adolf Frederik i 1771 efter at spist surkål, rødbeder, hummer, kaviar, kylling og champagne – samt mange fastelavnsboller.

Hvide tirsdag bagte man boller fyldt med rosiner, sukat og pomerans. Inden de blev bagt, kogte man bollerne, så de kunne holde sig helt op til et år. Hvedebrød var en luksus, for hvede blev ikke for alvor dyrket i Danmark før omkring 1900, så den slags bagværk blev kun spist ved særlige højtider, f.eks. lune hveder Store Bededag i maj og Luciabrød i december.

Fastelavnsboller – tyske Hedwigs eller svenske semlor

Hvornår vi begynder at spise fastelavnsboller fortaber sig lidt. Et kalkmaleri fra 1200-tallet i Estvad Kirke ved Skive har billeder af ’strutter’, korsformede brød, men generelt menes inspirationen til fastelavnsbollen at stamme fra Tyskland, oprindeligt som en hvedekage, der til fastelavn havde form som en kringle eller en stjerne eller en strut. Man spiser det stadig, f.eks. til jul, og kalder det Heisswecken eller Hedwigs. I bagerbutikker i Sønderjylland finder man til fastelavn betegnelsen ’hedevig’ for en flad rosinbolle. Svenskerne kaldte deres udgave af bagværket for ’hetvägg’, forløberen til deres semlor: hvedeboller krydret med kardemomme, fyldt med marcipan og flødeskum og pyntet med flormelis. Semlor er sandsynligvis inspirationen til de danske flødeskumsfastelavnsboller, som siden 1950’erne har gået deres sejrsgang i Danmark.

Vi skal frem til 1843 for at finde den første danske opskrift på en fastelavnsbolle. Den står i Mathilde Roedsted Schmidts kogebog fra 1843 ”Huusholdningsbog, en Anviisning for unge Koner og Piger til selv i enhver Henseende at kunne bestyre deres Huus. Forfattet af en Huusmoder”. Opskriften er på en bolle med rosenvand, senere kommer rosiner, appelsinskal og kardemomme til. Frøken Jensen, hende med kogebogen, er en af de første herhjemme, der laver fastelavnsboller som wienerbrød. Hendes kogebog er den mest solgte i Danmark, den første udgave kom i 1901, den seneste i 2021.

Fastelavnsris

Man har kunnet købe færdigpyntede fastelavnsris siden 1700-tallet. F.eks. på Strøget i København, hvor man i en annonce i Adresseavisen i 1791 kunne læse, at her solgtes "så smukke fastelavnsris som fåes kan". 

Som kreativ tradition har fastelavnsriset været kendt siden slutningen af 1800-tallet. Riset skal helst være bundet af birkegrene eller blomstrende grene, mens pynten kan være bånd, silkepapir i forskellige farver, papirblomster, figurer som katte, halvmasker eller en stork med et svøbelsesbarn i næbbet - symbol på frugtbarhed og det spirende forår. Riset i sig selv er et symbol på frugtbarhed. Selvom det ser tørt ud, kan vand og varme få små, grønne blade til at spire frem. 

Oprindelig havde fastelavnsriset en anden funktion: det blev brugt til at slå med! Der er flere tolkninger af det: Én er, at det var for at minde om Jesus lidelser på korset. Det foregik på langfredag, og det var hovedsageligt børn, der fik med riset. En anden tolkning er, fastelavnsrisene i oldtiden blev brugt til at slå på mennesker og dyr for at vække og stimulere livskraften. 

Et andet formål var at fremme frugtbarhed, for ifølge folketroen kunne den spirende frugtbarhed fra de friske grene overføres ved at ’rise hinanden op’. Det foregik ved, at især de unge karle og piger listede ind til deres kammerater og slog på dem for at få dem op af dynerne.

Katten af tønden

At 'slå katten af tønden' er en skik, som man bl.a. kender i Danmark og Skåne, i Holland og England. Folketroen så katten som et symbol på alt det onde, man ønskede at jage bort ved forårets start. Helt konkret blev tønden slået i stykker, og katten slap fri. I Danmark fik den som regel lov at løbe væk. Herhjemme er der en levende kat i tønden helt frem til 1800-tallets slutning, hvor der findes en beretning om, at sådan foregik det på Reersø.

Efterhånden blev det almindeligt at bruge en død kat, eller en figur, lavet af strå, gamle klude o.lign. I dag er tønden fyldt med frugt, slik og lignende. Den, der slog katten ud af tønden, blev kattekonge. Der var prestige forbundet med det, og på Amager fik han – det var altid en ’han’ -  skattefrihed et helt år.

Tønderidning

Der har været mange forskellige lege og konkurrencer i forbindelse med fastelavn. På Amager hos efterkommerne af de hollandske indvandrere, som Christian II i 1521 inviterede til at bosætte sig der, slog man katten af tønden til hest med lange spydstager. I løbet af 1800-tallet fik fastelavnsridningen faste regler for påklædning, pyntning af hest m.m. 

Fastelavnsmandag er stadig den store festdag der: Ryttere i høje hatte, hvide skjorter og broderede veste rider rundt på visitter hele dagen. Hestene har flettede haler og manker, og er pyntet med rosetter, silkebånd og indflettede sneglehuse på seletøjet. I spidsen af optoget er fanebærere og en musikvogn med 5 messingblæsere. Hvert sted serveres ’Amagerrom’ - varm rompunch  - for rytterne, der til gengæld synger skålsange for værterne. Det kulminerer med tøndeslagning i Store Magleby, kaldet Hollænderbyen: Rytterne rider i galop ind under tønden, som er ophængt mellem to pæle, og forsøger at slå den ned med bemalede tøndestokke af asketræ. Når den sidste tøndestav er faldet, kåres årets tøndekonge. Om aftenen åbner tøndekongen og dronningen ballet med de første tre danse.

Fastelavn på Bornholm

På Bornholm har fastelavnsmandag i umindelige tider været den store dag for både børn og voksne. Det har f.eks. i mange år været en tradition her på øen, at skolernes vinterferie følger den uge, hvor det er fastelavn. De bornholmske skolebørn har altid fri til at komme ud at rasle og gå til fastelavnsfester, som der plejer at være mange af. 

Faktisk forsøgte kommunalbestyrelsen at rette ind i efter uge 6, 7 eller 8-princippet for vinterferien et par år før Corona. Men den gik ikke, bornholmerne vil have, at vinterferien følger fastelavn! Og sådan har det været igen siden 2019.

Tidligere ved vi, at mange steder på Bornholm risede børnene hinanden op om morgenen og sang: 

”Riz ska du hâ! Boller ska du gje!” 

Senere gik de rundt og besøgte gårde og huse og fik fastelavnsboller, æbleskiver eller en pandekage.

Der findes adskillige fotos fra den første halvdel af 1900-tallet af voksne bornholmere i fantasifulde udklædninger og kulisseagtige optog. Det er en parallel til det danske bondesamfunds fastelavn, hvor mandagen også var den største dag. Her red udklædte (ugifte) karle rundt til landsbyens gårde i et optog med faste figurer: Stodder, kælling og bajads (en slags klovn). På gårdene fik man lidt at spise, en dans med gårdens piger - og de tre 'faste' figurer lavede jokes.

På Bornholm red man ’til rings’, stort set på samme måde som på Amager, med visse forskelle, kæppen var en hasselkæp og altså ikke af asketræ, og man drak ikke rom, men honning med brændevin og ituskårne kommenskringler. Man fik også pandekager, æbleskiver, boller og punch. Bagefter var der fastelavnsgilde med dans til den lyse morgen.

I meget gamle dage kunne fastelavnsmandag på Bornholm udarte sig! F.eks. anklager præsten Hans Mahler i 1742 bykaptajnen og tre borgere for at have holdt fastelavn med ”drukkenskab, kortspil, dans og spil, skyden, slagsmål og syndigt fastelavnsløben” og for at forsømme passionsprædiken om onsdagen. Og en retssag fra 1715 fortæller om en heftig fastelavnsfest i Allinge, hvor mange mennesker var forsamlet på smeden David Dichs kro. En af gæsterne var Niels Larsen Bech fra Olsker, som var ”noget drukken”, allerede da han kom. Ud på aftenen fik han tæsk af flere andre gæster. Niels påstod, at han havde fået slået to tænder ud.  Det kunne dog ikke bevises. Vidner fortalte, at det lige så godt kunne have været på grund af hans overdrevne brug af tobaks-piben...

H.C. Andersens ’Fastelavnsvise’ kan man finde i hans ’Samlede Skrifter’ – her er det første vers:
 

Her flammer Glædens Kjerte,
Viin er paa Bordet sat,
Thi rask slaa af dit Hjerte
Hver Sorgens Marekat!
Ved hvert et Glas vi drikke,
Faaer den en dygtigt Slag;
Ja, følg de gamle Skikke,
Slaa katten af i dag!
 

Tekst af: Bibliotekar Majken Jørgensen, Bornholms Folkebiblioteker