Græskar og roer i de mørke aftener

Allehelgensdag i Danmark

Allehelgensdag er en kristen mindedag for dem, som døde i det forløbne år. Dagen blev indført ca. år 610 af pave Bonifacius IV til minde om martyrer og helgener. Senere blev den også mindedag for reformationen: Luther slog sine teser op på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg på Allehelgensaften. Folkekirkerne markerer Allehelgensdag, og mange pynter deres nærmestes grave med kranse og lys.

Halloween: Tilbage til rødderne – de keltiske høstfester

Ordet ’Halloween’ kommer af ’All Hallows Eve’: Allehelgensaften. 

Halloween er oprindeligt en blanding af keltiske og kristne traditioner, der har været en tur over Atlanten og er kommet retur: Irske immigranter tog ritualer fra oldtidens keltiske Samhain-høstfester med til USA omkring 1840 - og herfra udvikledes Halloween. Kelterne fejrede høsten og slutningen på sommeren fra 31. oktober til 1. november, bl.a. ved at kalde de døde frem, som de forestillede sig var særligt aktive den nat. De onde viste sig som dyr, i værste fald som katte. Under festen dansede man natten igennem og tændte ild på indviede steder.

'Trick-or-treat' 

I 1920’ernes USA var Halloween blevet en event, hvor fattige unge fik afløb for deres aggressioner på en noget voldsom måde. Derfor organiserede såkaldt ’gode samfundskræfter’ som spejderbevægelsen aktiviteter af mere ufarlig karakter. Det blev til Halloweenfester og 'trick-or-treat', der minder om at rasle fastelavn ind: man klæder sig ud og går fra hus til hus, råber ’trick-or-treat’ ('slik eller ballade’). Dem, man ringer på hos, har ofte dekoreret deres hus og er klædt ud.

Græskar

Halloweens flirt med det okkulte og uhyggelige ses i kostumer og dekorationer - især symboliseret ved det udhulede græskar med lys. Det kaldes ’Jack-o-Lantern’ og har baggrund i irske folkesagn: Landsby-knægten Jack havde løjet, stjålet og narret folk livet igennem og blev derfor ikke lukket ind i himlen efter sin død. I Helvede kunne han heller ikke komme, fordi han flere gange havde narret Djævelen, der som hævn sendte ham af sted med en glød fra helvedes ild. Jack lagde ilden i en roe og vandrer efter sigende stadig omkring med sin lygte på jagt efter et sidste hvilested.

Roer

I Danmark har der været lignende traditioner i forbindelse med jul og nytår. I 1800-tallet lavede man flere steder lamper af roer eller kålhoveder ved at udhule dem og ridse huller, sætte lys indeni og placere lamperne rundt omkring, hvor de kunne skabe skræk med deres uhyggelige ansigter, eller man holdt dem op foran folks vinduer. Traditionen med roelygterne er genoplivet flere steder, bl.a. som lanternefester.

Los Dias De Los Muertos  

Et andet sted på kloden - i Mexico - fejrer man 1.–2. november 'Los Dias De Los Muertos' - de dødes dage. Folk klæder sig ud, spiser slik og brød, formet som kranier, kister og lignende. Man tænker på dem, man har mistet, men uden at sørge - i stedet glæder man sig over minderne og festerne. I hjemmene stilles offergaver og billeder af de afdøde frem, og der er tændt lys hele natten. Dagen efter rydder man op på gravene og lægger blomster og mad på dem. Nogen tager musik med, og så festes der på gravene hele natten.

| Tekst af bibliotekarvikar Majken Jørgensen |