Beredskab er noget vi skaber sammen

Hvis du ikke havde mulighed for at være med 'live' i lørdags, så får du her nedenfor højdepunkterne fra Mads Wolffs tale:

”Sammen om beredskab” er titlen på den kampagne som DR har i sat i gang og som bibliotekerne her på Bornholm er en del af. Det er en titel jeg er begejstret for, fordi den understreger, at beredskab ikke kun handler om at reagere, når noget sker, men om at være forberedt i tide!

Vi er bedst beredte, når vi tager ansvar sammen – i de lokale fællesskaber, i vores relationer i samarbejde med myndighederne og i den kultur, der binder os sammen. Det bringer os videre til dagens tema: kulturelt beredskab. For hvad betyder det egentligt? Kulturelt beredskab handler om at bevare sammenhold. Sammenhængskraft, dømmekraft og håb, når samfundet kommer under pres. Det handler om at beskytte vores kulturarv og om at bruge kultur og fællesskab som en del af samfundets evne til at stå i mod.

Det er egentligt ganske paradoksalt, at noget så væsentligt – noget der former rammerne for vores liv – i mange år har været overset. I den offentlige debat bliver kultur ofte behandlet som tilskudspolitik eller underholdning, selvom den også former os som mennesker og samfund og samtid formes af os.

Beredskab handler ikke længere kun om den store, fjerne katastrofe. Det handler om at kunne stå imod forstyrrelser, usikkerhed og pres, som allerede er rykket tættere på.

Det er også baggrunden for, at både forfatter Merete Pryds Helle og statsministeren har talt om behovet for en ”åndelig oprustning”. Udtrykket handler ikke om våben, men om det et demokratisk samfund skal kunne holde fast i under pres: evnen til at tænke kritisk, skelne mellem sandt og falsk, tåle uenighed og bevare tilliden til hinanden.  

Kunst, litteratur, oplysning og åbne mødesteder er derfor ikke pynt omkring det egentlige beredskab. Det er med til at beskytte vores dømmekraft, vores fælles fortællinger og vores vilje til at handle sammen. Mine hovedbudskaber er derfor:

• Det vigtigste lokale beredskab er de relationer og ressourcer,  vi allerede har sammen.
  Et lokalsamfund er stærkt når relationerne allerede findes. Når vi ved hvem der har praktiske evner, lokalkendskab eller adgang til et sted, hvor mennesker kan samles
• Civilsamfundet skal være en medspiller, ikke en reserve, man først ringer til når krisen opstår.
  Hvor kan mennesker mødes? Hvordan deler vi troværdig information, hvis telefoner og internet ikke virker?
• Kultur og fællesskab er en del af vores modstandskraft.
  Her bliver kulturelt beredskab helt konkret. Det handler ikke kun om at beskytte bøger, arkiver og kunst, men også om at bevare sammenhængskraft, håb og fælles fortælling.  

Vi har brug for kendte steder, hvor vi kan mødes, få pålidelig information og mærke, at vi ikke står alene. Her kan biblioteker, medborgerhuse og andre kulturinstitutioner spille en særlig rolle, fordi mennesker allerede kommer der, på tværs af alder, baggrund og livssituation. Arkivet for Håb & Glæde er et konkret eksempel. Et arkiv der fungerer uden strøm og internet og kan samle lokal viden om fællesskaber, mødesteder og muligheder for hjælp. Arkivet for håb & Glæde kan være en kulturel nødgenerator.

Hvis vi vil styrke Bornholms beredskab skal vi derfor stille nogle meget konkrete spørgsmål: hvem kender jeg i mit lokalområde? Hvad kan jeg selv bidrage med? Hvor mødes vi når normale kommunikationskanaler svigter?

Beredskab er ikke noget den enkelte skal stå alene med. Det er noget vi skaber sammen – i tide, gennem tillid og med blik for dem der har mest brug for fællesskabet. Lad os ikke vente på den næste krise med at finde ud af hvordan vi kan hjælpe hinanden lad os fortsætte og konkretisere det arbejde der allerede er sat i gang.