Inspiration

Stor tilfredshed med kulturlivet på Bornholm

Bornholm er placeret som nr. 6 hos Kulturens analyseinstituts analyse 'Kulturprofiler 2026'.

Af Marie Wildt

Fra bibliotekets arrangement med Madame Nielsen på Rønne Theater. Samarbejde med Jakob Hansens Litteratursaloner
Fra bibliotekets arrangement med Madame Nielsen på Rønne Theater. Et samarbejde med Jakob Hansens Litteratursaloner

Kultur kan gøre os lykkelige og raske

Sundhedseffekterne af at ’gå til’ kultur er mange og meget konkrete, skriver professor Daisy Fancourt i en ny bog. I sin nye bog, ’Art Cure’, opsamler hun viden og forskning på området, og i et interview med Politiken forklarer hun, hvad man selv kan gøre for at ændre helbredet gennem sit kulturforbrug.

»Går du i teatret eller til andre kulturelle begivenheder bare en gang om måneden, vil du med tiden opleve højere niveauer af livstilfredshed og trivsel samt omkring halvt så stor risiko for at udvikle depression i løbet af de næste 10 år. Det vil også betyde reduceret risiko for at udvikle kroniske smerter,« opsummerer hun i et af sine svar til avisen.” (kilde Kulturmonitor 2026-02-16)

Kulturbudget og tilfredshed hænger ikke sammen

Sammenholder man de ti kommuner, hvor borgerne er mest tilfredse med kulturudbuddet, ifølge Kulturens Analyseinstitut, med hvor mange penge der bliver brugt på kultur pr. borger, så er der ingen umiddelbar sammenhæng. Og det er da heller ikke kulturbudgetterne på Bornholm som er afgørende for den flotte placering på ”Kulturprofilen 2026” fra Kulturens analyseinstitut, hvor 14 kommuner har været under lup.

Borgerne på Bornholm har en høj kulturaktivitet. Sammenlignet med Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse ligger bornholmernes kulturforbrug over landsgennemsnittet inden for scenekunst, rytmiske koncerter og biblioteksbesøg. Tilfredsheden med kulturlivet i regionskommunen er ligeledes høj og ligger over gennemsnittet for de 14 kommuner, som Kulturens Analyseinstitut indtil videre har undersøgt.

Hvor kan Bornholm blive bedre?

Flere bornholmske borgere nævner, at de først bliver opmærksomme på tilbuddene for sent. En idé kunne være at styrke promoveringen af kulturtilbuddene via de forskellige aldersgruppers foretrukne informationskanaler (f.eks. sociale medier, personlige anbefalinger, trykte medier). Denne barriere er særligt tydelig blandt tilflyttere, som ofte ikke kender til kulturlivet ved ankomst og først bliver bekendt med det over tid.

Den store turisme på Bornholm synes at spille en vigtig rolle for det store kulturudbud, hvilket vurderes at have en positiv afsmitning på borgernes engagement og deltagelse i kulturen. Der opleves generelt også stor opbakning til turismens positive effekter på lokalsamfundet. Der synes at være et uforløst potentiale i at synliggøre og tydeliggøre de mange kulturtilbud på øen. 

Hvem appellerer det bornholmske kulturliv til?

Kulturudbuddet ser især ud til at appellere til voksne uden børn, børnefamilier og livserfarne, mens de unge i højere grad udtrykker utilfredshed med kulturlivet. De unge nævner, at de oplever en mangel på tilbud målrettet deres aldersgruppe, og efterspørger samtidig større synlighed omkring de eksisterende tilbud." (kilde: https://kulturensanalyseinstitut.dk)

 

Kulturprofilen er udarbejdet i samarbejde med bl.a. Destination Bornholm, Bornholms Regionskommune og Dansk Kyst- og Naturturisme som led i projektet “Udvikling af stærke kulturdestinationer i kyst- og naturturismen: Lokal forankring, styrkede kommercielle sammenhænge og et stærkt internationalt brand.” Målet med projektet er at styrke turisters kendskab til og brug af kulturoplevelser på ferien i Danmark.

Rapporten vil indgå som bidrag til den videre strategiske udvikling af kulturturisme på Bornholm – i et tæt samarbejde mellem Destination Bornholm, kulturlivet på Bornholm og det bornholmske turismeerhverv.

Projektet gennemføres med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.