Børn

Kenneth anbefaler: Krigerpigen

Kenneth har kastet sige over denne spændende og eventyrlige roman, som er det første bind i serien 'Skyfolket'.

Af Monica Severin

Olivia er 14 år, og bor i en lille by nær Århus. Hun lever et helt almindeligt liv med søde, men ret kedelige forældre og et par venner i ottende klasse. Olivia har ingen kæreste, men en irriterende bejler i Nikolaj. 
Til en fest falder hun under en dans og brækker en knogle i sin skulder. Kort tid efter oplever hun sin første mystiske hændelse; Knoglen healer så hurtigt at lægen taler om mirakler. 
Og pludselig begynder der at ske andre sære ting i dagligdagen. En mystisk mand følger efter hende og kalder hende Aiyana, og noget følger efter hende på lejrturen med klassen. 
Hun opdager, at der er ting far og mor lidt har glemt at fortælle hende, at hun er adopteret… 
Olivia finder flere og flere spor i sin søgen efter svar, men sporerne giver ingen mening, for vi har da ikke indianere i Danmark?

Du skal læse denne bog hvis du godt kan lide bøger med lidt fantasy, som stadig foregår i en almindelig verden, og som har noget action, eller hvis du gerne vil læse om nogen som er adopteret. Bogen er til dig der er ca. 10 og og op.