Sommerbogen er slut for denne gang
... Og sikke mange fine anmeldelser vi har fået fra de bornholmske børn - hele 107 børn fra hele øen har afleveret et udfordringsark til Sommerbogen 2026.
Af Monica Severin
Det har givet os 3 lodder i den store landsdækkende konkurrence, hvor man er med i lodtrækningen om de tre hovedpræmier, hvor man får lov til at "tømme" en boghandel på 5 minutter. Lodtrækningen i den landsdækkende konkurrence afgøres mandag d. 31. august.
Vi har trukket 3 navne blandt alle de bornholmske deltagere og sendt videre til hovedkonkurrencen. Vinderne, 2 drenge på hhv. 8 og 9 år og en pige på 9 år, er kontaktet og får, udover loddet til den landsdækkende konkurrence, også en ekstra bogpræmie.
Hvad har børnene læst?
De tre børn, der er gået videre til den landsdækkende konkurrence, har været vidt omkring i deres læsning og deres anbefalinger kan vi da kun lade gå videre:
- Det Gyldne Kompas af Philip Pullmann
- Harry Potter af J.K. Rowling
- Alle vi børn I Bulderby… af Astrid Lindgren
- Otto bader af Rune Fleischer
- Hanen og grisen af Marie Duedahl
- Gys i gaden – slik eller ballade af Sara Ejersbo
- Gunhild – den nye Gud af Fred Tornager
- Gunhild -jagten på Loke af Fred Tornager
- Troldmanden fra ildbjerget (Sværd og trolddom 1) af Steve Jackson
Om 'Gunhild - den nye Gud': "Jeg synes den var god fordi den var sjov og fordi de laver sjov med nordisk mytologi".
Om 'Gys i gaden - slik eller ballade': "De små kan være lige så kloge som de store".
Om 'Harry Potter': "Fantastisk. Mere og mere spændende for hver bog"
Vi er absolut enige og kan kun opfordre til at få læst bøgerne selv.
Tak til alle de mange deltagere i Sommerbogen 2026, vi gør det igen næste sommer.