Beredskab er meget mere end dåsetun

Kom med til #sammenomberedskabs-dagen sådan som livereporter Pernille Boelskov har sammenfattet den: 

– Vi kommer bedst gennem krig og kriser sammen, sagde en af oplægsholderne på bibliotekets blødere beredskabsdag.

Dagen bød på alt fra nødradioer og fællessang til oplæsning og samtaler om tidligere kriser på Bornholm. Historien lærer os, at det ikke nødvendigvis er stablen af dåsetun i kælderen, der får os igennem en krise. Det er til gengæld sammenholdet og fællesskabet, der træder til. Derfor var et af dagens tre mest brugte ord også fællesskab.

At overleve på lynsylt

Vi hørte om en landsby tæt på fronten i Ukraine, hvor alle landsbyens beboere i tre uger havde måtte gemme sig i kælderen under byens skole. Tre uger uden at komme ud. De havde overlevet på fællesskabet, ved at dele ressourcer – og på bedstemødrenes evne til at lynsylte.

Der var eks-soldat Lasse Oszadlik, der fortalte om sine oplevelser fra krigen i Ukraine, hvor han har rejst med Ingeniører uden Grænser. Når han sammenlignede Danmark og Ukraine, så han en afgørende forskel, som også kan være vores udfordring ift. at være beredt. Nemlig at i Ukraine er staten svag, hvilket har betydet, at civilsamfundet er nødt til at være stærkt og selvhjulpen. Modsat i Danmark, hvor staten står stærkt – og dermed har gjort civilsamfundet mindre robust. Det er ikke godt i krisetid.

Så vi skal øve os i at blive mere robuste. I fredstid skal vi lære det, vi har glemt – om det så er gamle dyder som at strikke eller lynsylte. Eller om det er at opbygge fællesskaber, inden krisen eller krigen rammer. Fællesskaber, der kan bære os igennem. Det kan være med vores nærmeste, og det er især oplagt at lave aftaler med vores naboer og andre, der bor tæt på os. Eller at få en beredskabsven. Oszadliks hovedpointe var at gøre noget. Nu. I fredstid.

Smagsprøver på fællesskabet

Dagen bød også på smagsprøver på forskellige fællesskaber: Der var fællessang med Sundhedskoret, der var besøg fra Bornholms Højskole, mulighed for at prøve yoga, raku-keramik, lytte til musik og "frydefulde sange om verdens undergang”, som ukulele-bandet, Ukrudt, kaldte sin underholdning.

Og så dannede dagen også ramme om et nyt fællesskab: De fremmødte, der måske ikke ligefrem gik hjem som hinandens bredskabsvenner, men fik talt sammen på kryds og tværs om alt fra nødradioer og preppermiddage, til hvordan vi udnytter hinandens evner i en krisetid.

Kulturelt beredskab som værn

Det andet begreb som også gik igen på dagen var kulturelt beredskab. At kulturen er vores allerstærkeste værn, vores modstandskraft. Det, der får os til at holde sammen. Vi hørte om flere kriser gennem Bornholms historie med bl.a. svenske, tyske og russiske soldater her på øen. Om et Bornholm, der på grund af sin placering altid har skulle forsvare sig og balancere mellem at lukke nyt ind og holde farligt væk. Jarl Cordua og Esben Ørberg talte om, hvordan det har skabt en vis robusthed i den bornholmske befolkning. At vi har været vant til at skulle klare os selv – ikke har regnet med, at der ville komme hjælp ovrefra. Under den Kolde Krig betød det fx, at Bornholm var det sted med den største andel af hjemmeværnsfolk ift. befolkningstallet.

Men det er også den mekanik, vi ser i spil, når der er strømafbrydelser eller snestorme. Den slags sker. Vi håndterer det og hjælper hinanden på bedste vis. Der var en del håb i den snak.

En kulturel nødgenerator

Som en del af det kulturelle beredskab blev bornholmsk håb og glæde også sat en smule i system. Gennem dagen blev Arkivet for Håb & Glæde helt analogt skabt af dagens deltagere og samlet i arkivkasser, der skal fordeles rundt om på øen. Som en kulturel nødgenerator, der samler fællesskaberne og det, vi hver især får glæde og håb ud af. 

Arkivet er stadig under opbygning, men et smugkig allerede nu viser en lang liste over alt det, vi kan gøre helt uden strøm og internet. Fælles for mange af aktiviteterne er naturen og fællesskabet. Der er lange snakke i saunaen, møder i badeklubben, vandrelauget, læsekredsene, løbefællesskabet og udendørs rollespil.

Især naturens plads i arkivet viste sig hurtigt at spille en fremtrædende rolle. Selvom arkivet kun lige er opstartet, så mindede det om de opslag på de sociale medier fra krigsramte familier i Ukraine og Gaza. Dem, hvor de har fotograferet endnu en solopgang og teksten ikke er andet end: Solen er stået op. Vi er her endnu.

Naturen og fællesskabet. Det lader allerede nu til at blive grundstenene i det bornholmske Arkiv for Håb & Glæde.

Bøger og viden som beredskab

En oplagt del af et kulturelt beredskab er selvfølgelig også bøger og viden om vores ø.

Bornholms Ø-arkivs leder Anette Eriksen fortalte, at der ikke findes noget nedskrevet materiale fra fx modstandsbevægelsens arbejde på Bornholm fra før maj 1945. Det var simpelthen for farligt at skrive den slags ned. Men det betyder også, at de kilder, der ligger til grund for vores viden om modstandsbevægelsen er nedskrevet efterfølgende og baseret på erindringer (og selektiv udvælgelse).

Mille Rode fra Dansk Pen fortalte om en stigende amerikansk trend med bøger, der bliver forbudte på de amerikanske skoler og biblioteker. Alene i det seneste skoleår er mere end 11.000 titler blevet forbudt. Og med den kulturelle indflydelse som USA tidligere har haft dansk kultur, er det afgørende, at vi ikke hopper med på den trend. Hun fortalte også om de forfatterstemmer i Iran, Kina, Rusland, Egypten og andre steder, som bliver bragt til tavshed. Stemmer, der taler magten imod. Mennesker, der bliver til talerør for den del af befolkningen, der vil noget andet end magthaverne.

Det viser, hvordan forfattere og journalister er (og bliver) en ressource i krig og krisetider. Det er forfatter, journalister og i høj grad også arkivarer, der skal skildre og sikre det, der foregår i utrygge tider. Vi ser allerede stemmer i USA, der netop har fokus på at beskrive det, der sker nu, så historien har vidnesbyrd at bevare – og også en dag (forhåbentlig) til at holde magten ansvarlig.

Det, vi kan

Dagens tredje meget omtalte ord var ressourcer.

For ressourcer er ikke kun dåsetun, vand og prepperudstyr. Som beredskabschef Louise Lyng Bojesen sagde, så er viden og oplysning også en vigtig ressource. At kunne skelne mellem sandt og falsk er et af de vigtigste værn mod fx russiske påvirkningsforsøg, cyberangreb og hybridkrig.

Ressourcer er også viden om, hvordan man stopper en strømpe, eller hvor man kan hente drikkevand. Måske endda viden om at kunne finde den rette YouTube-video i en fart, hvis videoen viser, hvordan vi kan reparere noget.

Vi skal hjælpe hinanden med at finde ud af, hvilke ressourcer vi har. Og hvad vi hver især kan hjælpe med. For alle har noget, de kan. Måske er det “bare” at kunne en opskrift i hovedet på, hvordan man lynsylter, eller have et gaskomfur, så der kan brygges kaffe til nabolaget, hvis strømmen går. For det var en anden vigtig pointe om ressourcer: Hvis livet skal fortsætte nogenlunde normalt under en krise, så er der én ting, der driver os danskere. Det er hygge. Oftest i form af kaffe, kage og fællesskab.

For som formanden for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, Mads Wolff, sagde, så er  det vigtigste lokale beredskab de ressourcer og relationer, vi allerede har sammen.

Gør noget nu

Så udover at vi skal kortlægge de ressourcer nu, så skal vi også øve os på nye og gamle evner. Vi skal lære at lynsylte – og prøve at rense drikkevand fra en sø nu. I fredstid. For som eks-soldat Lasse Oszadlik forklarede, så er det nu, det er trygt og sikkert at have dårlig mave af ikke-godt-nok-renset søvand. I fredstid har vi råd til at fejle.

Så gå ud og gør noget. Tal med dine naboer, øv dine evner og lær nye. Det er meget bedre end ikke at gøre noget. 

Spørgsmål og kommentarer: Projektleder Majken Jørgensen, majken.helle.jørgensen@brk.dk