AI (kunstig intelligens)

National høring: skal techgiganterne have et medieansvar?

Biblioteksleder Dorte Rugtved deltog i den topaktuelle høring på Frederiksberg i går d. 26. oktober

Af Marie Wildt

National høring: Skal tech giganterne have et medieansvar ligesom traditionelle medier?
Lotte Rudbæk, forsker i unge, selvskade og skærmforbrug
National høring: Skal tech giganterne have et medieansvar ligesom traditionelle medier?

Foreningen Digitalt Kompas bød mandag d. 26. oktober indenfor til en national høring på Aveny-T, hvor en række eksperter diskuterede forskellige aspekter af dette dilemma: 

Vi bruger sociale medier, søge-maskiner og AI hver eneste dag. De påvirker, hvad vi ser, læser og taler om – og spiller en stadig større rolle i vores demokrati og i vores børns liv.

Kulturminister Zenia Stampe åbnede samtalen om emnet; har techgiganterne et ansvar som de ikke påtager sig? Kulturministeren fortsatte: ”Det, der binder os sammen som mennesker er truet af techgiganterne. Den demokratiske samtale er truet og hvem har ansvaret? Techgiganterne er skurken her.”

Medmenneskelighed og suverænitet er på spil

Kulturministen fortalte, at der er fremsat et lovforslag om forbud mod at dele deepfake, dvs. at misbruge vores ansigter og stemmer på nettet. Som forbrugere/deltagere har vi alle et ansvar, særligt influencere, for hvordan vi gebærder os på nettet, på SoMe.

Kulturministeren fortsatte med at understrege, at vi mister vores evner til at se det, der er menneskeskabt. Algoritmen får os til at tilpasse os og gør os til nogle små hundehvalpe, der følger trop! Selv den politiske kommunikation bliver formet og forfalsket. Hun oplever selv fake news, og ting hun ikke kan genkende at have sagt. Kulturministeren sluttede af med at formulere at vores medmenneskelighed og suverænitet er på spil.

Læge, Imran Rachid, digital sundhedsekspert og kendt for bogen, ”Sluk”, talte om, at helt tilbage i 2013 overvågede tech vores adfærd! Et besøg hos Apple gjorde ham bevidst om, at virksomheden har forsket i og brugt vores psykologiske adfærdsmønstre således at markedet styrer mennesket, og ikke omvendt.

Der var også indslag fra psykolog Lotte Rubæk, om unge og sammenhængen mellem selvskade og algoritmer i de digitale medier, fx Instagram. Her henter unge til selvskade, der sker simpelthen en algoritmisk udvælgelse af selvskadeindhold. Det er designet til at fastholde et dysreguleret belønningssystem. Og gradvist bliver indholdet i feeds mere ekstremt. På Snapchat, tilsyneladende de unges yndlingskommunikationsmiddel, anvendes lokationsdeling, der forstærker ensomhed og FOMO (fear of missing out).

 – Vi er som mennesker designet til at være i en flok, derfor er det stærkt angstprovokerende at være udenfor flokken.  Alt dette er altså designet af tech-giganterne, de skaber smerte og ensomhed i unge for at tjene penge. Meta bruger eksterne eksperter og råd til at skabe legitimitet og indtryk af uafhængige tilsyn for at undgå regulering. Dvs. at højt profilerede personer ”låner” Meta deres troværdighed.

Afslutningsvis citereredes den amerikanske tech gigant, Peter Thiel, medstifter og bestyrelsesformand for data- og efterretningsselskabet Palantir Technologies, der bla. leverer militært AI-systemer til Europa for den transhumanisme hvor mennesket smelter sammen med tech og AI:

”If you’re evil, you’re at least competent. And if you are evil, you’re not bad. And therefore, maybe you’re actually kind of good because you’re at least getting something done”.

 

Spørgsmål eller kommentarer til biblioteksleder Dorte Rugtved, e-mail Dorte.Rugtved@brk.dk