Det skal du være opmærksom på, når du bruger AI
AI kan være en god hjælper i hverdagen, når bare du bruger den med omtanke. Her introducerer bibliotekets Mikael Bonke dig til fem ting, du skal være opmærksom på, før du spørger en chatbot til råds. Til sidst i artiklen, er der links til tre gratis kurser, der kan hjælpe dig godt i gang.
Af Marie Wildt
Chatbots som ChatGPT, Gemini, Copilot og Claude er blevet en del af hverdagen for mange danskere. De kan skrive et udkast til et brev til kommunen, forklare en svær tekst eller give idéer til aftensmaden. Men de har også begrænsninger, og det er dem, denne artikel handler om.
På biblioteket tror vi på, at alle skal kunne bruge ny teknologi trygt og kritisk. Derfor svarer vi gerne på spørgsmål, så godt som vi nu kan, uanset om du er nysgerrig nybegynder eller allerede bruger AI hver dag.
AI regner, den forstår ikke
En chatbot gætter på det mest sandsynlige svar. Den har ikke bevidsthed, holdninger eller erfaring, selvom den skriver, som om den har. Sprogmodeller er trænet på enorme mængder tekst og har lært, hvilke ord der typisk følger efter hinanden. Når du stiller et spørgsmål, bygger modellen et svar, der lyder rigtigt. Det gør dem gode til sprog, men det betyder ikke, at svaret er sandt.
Tænk på chatbotten som en meget belæst samtalepartner, der sjældent siger "det ved jeg ikke". Du er stadig den, der skal vurdere svaret.
Pas på dine oplysninger
Skriv aldrig noget til en chatbot, som du ikke ville skrive på et postkort. Det gælder især CPR-nummer, adgangskoder, informationer angående dit helbred, økonomi og oplysninger om dine børn eller andre personer.
Når du bruger en gratis chatbot som privatperson, gør du det på firmaets betingelser. Du har ingen særlig aftale, der sikrer, hvordan dine data bliver gemt eller brugt. Nogle tjenester kan bruge dine samtaler til at træne nye modeller.
Tre gode vaner:
- Fjern navne og personlige detaljer, før du indsætter et brev eller en mail
- Kig i indstillingerne, om du kan slå brug af dine samtaler til træning fra
- Brug din arbejdsplads' godkendte løsning til arbejdsopgaver, ikke din private konto.
AI gentager fordomme, og den ved mindre om Bornholm end om New York
AI lærer af det, der står på internettet, og derfor arver den også verdens fordomme og skævheder. Beder du om et billede af en direktør, får du ofte en hvid, midaldrende mand.
Det samme gælder viden. Der findes langt mere tekst om New York end om Nexø, og mere på engelsk end på dansk. Spørger du om lokale forhold, fx busplaner, åbningstider, lokale arrangementer eller øens historie, er risikoen for forkerte svar derfor større.
Brug AI til det generelle, og tjek det lokale hos dem, der ved det: BAT, kommunen, de lokale foreninger eller biblioteket.
Svaret kan være forkert, selvom det lyder rigtigt
Chatbots finder nogle gange på fakta, kilder, citater og bøger der ikke findes, og tro mig, det med bøgerne har jeg selv oplevet op til flere gange. Det kaldes, at de hallucinerer, og det sker også for de nyeste modeller.
Det skyldes bl.a. manglende data, fordomme i træningsmaterialet, og at modellerne er bygget til at give et svar frem for at sige pas, sprogmodeller er bygget til at ”please” så de vil hellere give et forkert svar end intet svar.
Så husk nu:
- Bed om kilder, og åbn dem. Findes de, og står der det samme?
- Sammenlign med et andet sted, fx en avis, en officiel side eller et opslagsværk.
- Vær ekstra varsom med helbred, jura, økonomi og nyheder.
- Lyder det for godt eller for præcist til at være sandt, så undersøg det.
Klimaet: det enkelte spørgsmål er småt, det samlede forbrug er stort
Ifølge Google bruger et almindeligt tekstspørgsmål til deres chatbot omtrent lige så meget strøm som et tv, der kører i 9 sekunder. Men fordi milliarder af mennesker bruger AI hver dag, vokser det samlede energi- og vandforbrug i datacentrene hurtigt, for eksempel bruger datacentre i Irland omkring 23 procent af landets samlede elektricitet, og det er da alligevel noget af en sjat.
Gode vaner: Brug AI, når det faktisk sparer dig tid eller giver dig noget brugbart. Skal du bare finde en åbningstid eller et telefonnummer, er en almindelig søgning ofte nok.
Sådan kommer du godt i gang
Den bedste måde at lære AI på er at prøve det på noget, du selv kender godt, så du kan se, hvornår svaret er godt, og hvornår det halter.
- Vær konkret: Skriv hvem du er, hvad du skal bruge svaret til, og hvor langt det skal være.
- Spørg igen: Det første svar er et udkast. Bed om en kortere, enklere eller anden version.
- Brug AI som sparringspartner, ikke som facitliste: Lad AI give idéer og udkast, og tag selv beslutningerne.
Tre gratis onlinekurser (det første er fremragende)
Har du kun en time, så start med Google-kurset. Vil du have grundlaget på dansk, så vælg Elements of AI. Vil du blive skarpere til at arbejde med en chatbot, så tag AI Fluency. Bemærk, at kurset er lavet af Anthropic, firmaet bag chatbotten Claude, men det kan i princippet bruges med alle chatbots.
Kilder:
Spørgsmål eller kommentarer til Mikael Bonke Larsen, e-mail
