Sommerudstilling: Uden for rampelyset - bornholmermotiver i 100 år

Af: Esben Ørberg

Foråret kommer sent til Bornholm. Det samme gjorde malerkunsten.

Men når sommeren endelig kommer til Bornholm, er den stærkere og lysere end i det øvrige Danmark. Det samme kan man sige om malerkunsten. Da den endelig brød frem på Bornholm, skete det med en sådan kraft, at 1910-1920 på Christiansø og Bornholm står som arnested for det moderne gennembrud og afsæt til den klassiske modernisme i dansk kunst. Ti somre der fik afgørende betydning for malerkunstens udvikling i de følgende 100 år – og stor betydning for især de kunstnermiljøer, der opstod i Gudhjem og Svaneke fra begyndelsen af 1920'erne.

Bornholms Folkebiblioteker har den store fornøjelse at byde indenfor til en helt særlig sommerudstilling Sommerudstilling: 'Uden for rampelyset - bornholmermotiver i 100 år'. Malerier fra Esben Ørbergs private samling.

UDSTILLINGSPERIODE: 15. juni - 27. august 2026, Rønne Bibliotek

Udstillingen 'Udenfor rampelyset' rummer 30 værker, hvoraf de fleste har motiver fra den gyldne trekant, Christiansø, Svaneke, Gudhjem. Fælles for værkerne er, at de har bornholmske motiver, nogle dog med for udstilleren ubekendt lokation. Stedfæstelse sendes gerne til: esbenorbnerg@gmail.com hvorefter dette påføres værkerne.

Godt halvdelen af værkerne er udført af etablerede, professionelle og relativt kendte kunstnere. De øvrige er udført af amatør/fritidsmalere, hvis værker aldrig vil finde vej til kunstmuseet eller anden anerkendt ramme, fordi deres kunstneriske værdi ikke tilstrækkelig.

Sådan skal det være. Når de alligevel finder vej til udstillingen 'Udenfor rampelyset' er det netop fordi de er malet af forholdsvis ukendte, men har motiver, som de fleste bornholmere kan nikke genkendende til. Måske blot habile malere, men alle prægede de Bornholm med kulturhistoriske aftryk, som er værd at kaste blik på mange år efter at malerne for længst er døde.

Samtiden

Hvorfor kom malerne så sent til Bornholm? Fordi Bornholm var så utilgængelig – og ligger mere til Sverige end til Danmark.

Sproget minder om svensk – og Sverige og Danmark var da også én nation frem til 1523. Bornholm blev endda svensk i to år i fra 1658 til 1660 – indtil bornholmerne gjorde oprør og fik bragt Bornholm tilbage til Danmark. 

Den svenske afsmitning fortsatte dog, idet afstanden til Österlen i Skåne blot er 37 kilometer – mod 100 kilometer til København. Svenskere og bornholmere udvekslede både blod og gods.

Forbindelsen til Danmark forblev derimod sporadisk. Rejsende var næsten kun videnskabsmænd, embedsmænd og handelsmænd. 

Først for 160 år blev Bornholm-København blev forbundet med rutebåd – og Bornholmerne kunne pleje omgang med familie og venner 'ovre'.  

Samtidig mistede Danmark store dele af det sydlige Jylland til Tyskland og måske var tabet med til at de første kunstnere fandt på drage ud mod rigets østlige forpost, det eksotiske og klipperige Bornholm. Nye tider med liberal grundlov og større personlig frihed inspirerede mange forfattere og malere til at søge ud i Europa – og til Bornholm.

Malere havde overalt i Europa allerede i 1700-tallet etableret sig som en 'faggruppe', der blev sat stor pris på i de bedre kredse og i begyndelsen af 1800-tallet, skyllede en romantisk guldalder-bølge hen over Europa, hvor man besang nationalfølelse og oprindelighed.

Der skulle alligevel gå et halvt hundrede år, før de første malere blev tiltrukket af Bornholm. Lars Hansen var den første – og han var endda født i Rønne i 1813, fik en international karriere, før han i 1872 døde i Vestermarie. Han var maler fra en af de øvre skuffer, men er kendt af eftertiden, fordi han efterlod sig en ikke ubetydelig formue til etablering af fundamentet til Bornholms Kunstmuseum.

De næste to var også indfødte bornholmere; Kristian Zahrtmann og Michael Ancher. Begge led dog af det klassiske ungdoms-syndrom om den indskrænkede og stillestående hjemegn, som fik dem til at forlade Bornholm som unge – for aldrig at se sig tilbage.  

Udstillingen

Udstillingen består af 30 malerier, tegninger og akvareller af malere, amatører som professionelle, med tilknytning til Bornholm. Nogle var drivkræfter i selve gennembrudsperioden, andre var klassiske fra tiden før og endelig en gruppe, som lod sig inspirere af drivkræfterne frem mod 1970, hvor yngre og nulevende samtidskunstnerne tog over. Udstillingen strækker sig således over malere og deres værker i en hundredårig periode fra omkring 1880 til 1980.

Kun få af værkerne har tidligere været udstillede.

Uden for rampelyset er ikke tilnærmelses repræsentativ for bornholmermalerne, ej heller for de malere som prægede udstillingens periode fra 1870 til 1970. Flere af de bedste er slet ikke repræsenterede – og blandt de bedste, der ér med, finder vi langt fra deres bedste værker.

Der er således udstillet mindre kendte værker af de kendte og ukendte værker af de mindre kendte.

Genremæssigt er der ikke noget slægtskab at spore. Men lyset bandt dem sammen -som på Skagen. Stort set alle nævner lysets betydning for valg og brug af farver, især fordi lyset forstærkes og facetteres i samspil med klipper og hav.

Fra betagelse til besættelse

Nogle af malerne blev nærmest besatte af Bornholm og bosatte sig her. Andre kom her hver sommer livet igennem, fordi også de havde fået Bornholm i blodet. Et par af dem nåede 50 somre.

Den første gruppe malere kom til Bornholm frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det er ikke muligt at finde fællestræk, som begrunder valget af Bornholm for malerne af den 'gamle' skole som I. H. Brandt og Peder Knudsern. Men fælles for dem var, at de var påvirkede af endnu ældre mestre.

Opbruddet i europæisk kunst i slutningen af 1800-tallet var endnu ikke nået til Danmark – endsige til det afsides beliggende Bornholm. Dertil kommer at mange kunstnere søgte indad mod danske værdier og dansk natur i årene efter krigen og nederlaget i 1864, som delvist lukkede grænsen mod syd – og lukkede for inspiration udefra.  Samtidig oplevede Danmark stor økonomisk fremgang og fra 1866 var der som nævnt regelmæssig dampskibssejlads mellem København og Rønne. Bornholm var ikke længere så langt væk.

Den næste gruppe af malere på Bornholm havde mere til fælles. En stor udstilling i Paris i 1905 skulle vise sig at blive skelsættende og da nogle af malerierne herfra vandrede til udstillinger i bl.a. København i de følgende år, var påvirkningen fra fransk impressionisme for alvor begyndt.

I perioden 1910-1930 er det kunstnere som Karl Isakson, Edvard Weie, Oluf Høst, Olaf Rude, samt de på udstillingen repræsenterede Kræsten Iversen, Niels Lergaard og Karl Larsen, der indtager scenen på Bornholm, med Gudhjem og Christiansø som centrum.

Hermed etableres en såkaldt "Bornholmerskole", der dog ikke har nogen ensartet kunstnerisk linje, men snarere er et fællesskab bundet sammen af venskaber grundlagt på Kristian Zahrtmanns malerskole, hvor mange af dem var elever på samme tid. Zahrtmanns betydning for senere mestre som Edvard Weie, Olaf Rude, Jais Nielsen og Karl Isakson er overvældende. Selv var han ikke den store fornyer, men hans pædagogiske evner er legendariske og han spyede flere hundrede begavede elever ud fra sin skole.

Kvinderne? Hvor er de?

Man vil bemærke, at udstillingen glimrer ved fraværet af kvindelige malere.

Hvis kvinder overhovedet malede i det 19. århundrede, var motivet oftest blomster. Så sent som i 1908, 150 år efter Kunstakademiets oprettelse, får kvinder adgang på lige fod med mændene. Og når de endelig bliver færdiguddannede har de svært ved at blive anerkendt – endsige få tid til maleriet fra deres mænd og børn. På Bornholm var der fremragende kvindelige malere i det 20. århundrede. Olga Lau, som var en af de fremmeste, bosatte sig i Gudhjem i 1923. Den i dag nærmest glemte Johanne Hjorth var en anden i den tunge vægtklasse. Hun blev i 1908 gift med Hans Hjorth, sønnen fra Hjorths Terrakottafabrik, og blev mor til Lisbeth (Munch-Petersen) og Gertrud (Vasegaard). En tredje var Hedvig Wiedemann, som kunne have drevet det vidt, men stort set stoppede med at male, da hun blev gift med Oluf Høst.

Selvom der var få kvindelige malere på Bornholm, spillede kvinderne alligevel en rolle som kunsthåndværkere, især som keramikere. Men de store kvindelige keramikere blev ikke anerkendt, som de mandlige malere blev det. Måske fordi deres værker ofte kunne anvendes i den gemene husholdning – og ikke hænges op i pæne borgerhjem. Hjorth-døtrene Lisbeth Munch-Petersen (1909-1997) og Gertrud Vasegaard (1913-2007) var to af dem, som i 30'erne og 40'erne var med til at gøre Gudhjem til kunstnerkoloni – og hvis værker i dag er højt anerkendte. De to søstre satte sig varige spor i Bornholms kultur- og kunstmiljø.

Bidrag til Bornholms kunsthistorie

Trods ovennævnte forbehold kan udstillingen Udenfor rampelyset betragtes som en brik til forståelsen af Bornholm som kunstnerisk centrum i første halvdel af det 20. århundrede. Strækningen fra Sandvig til Svaneke var nærmest én stor kunstnerkoloni – og er det til en vis grad endnu. Ligesom Christiansø var et kunstnerisk center i årene efter 1910, var Gudhjem det i 30'erne. Det siges, at der på én dag kunne være 50 malere på Bokul.

De fleste værker viser billeder fra en tid, hvor Bornholm endnu var en fjern klippe i Østersøen og turismen i sin vorden. Men da både bornholmerne og myndighederne har passet godt på den bornholmske natur, er det stadig muligt at genfinde mange af malernes motiver, hvad enten de er fortolket med fotografisk præcision eller ekspressionistisk skødesløshed.

Kunstnernes interesse for Bornholm var i høj grad var medvirkende til, at den almindelige dansker også opdagede Bornholm i begyndelsen af forrige århundrede. Malernes formidlingsmæssige gennemslagskraft var så stor, at den formede mange danskeres billede af Bornholm – og bragte en tiltagende strøm af turister til øen.

For både fastboende og tilrejsende er det fascinerende at se, hvordan kunstnerne oplevede Bornholm i en periode, hvor kunst og kultur eksploderede i mange retninger over hele Europa, hvilket også afspejles i den kunstneriske mangfoldighed, som 'Udenfor rampelyset' er udtryk for. 

Kontakt: Esben Ørberg, esbenorbnerg@gmail.com