Børn

Bliv klar til solformørkelsen

Den 12. august 2026 rammer en total solformørkelse Europa. Vi har seje briller til børn, som er perfekte til at kigge på solformørkelsen!

Af biblioteket

Logo om solformørkelsen fra Odense
Foto: Odense Bibliotekerne

Delvis solformørkelse i Danmark

En solformørkelse sker, når månen bevæger sig ind foran solen på himlen. På jorden kan vi opleve en total solformørkelse hver 18. måned. Den 12. august er solformørkelsen total i Østgrønland, på Island og i Spanien, mens vi i Danmark vil opleve, at 80-86 % af solens skive bliver dækket af månen – det, som kaldes for en delvis solformørkelse. Vi skal vente helt til 2048, før vi kan opleve en lige så kraftig solformørkelse i Danmark.

Seje briller til børn

Kig forbi bibliotekerne i Rønne og Nexø og få briller til dit barn - så er I klar til den store oplevelse på onsdag! Så længe lager haves.

I forhallen har vi fundet en masse spændende bøger frem om solen, planeter m.m. Til nysgerrighed i børnehøjde.

Nedenfor på siden kan de voksne gå på opdagelse i universet. God fornøjelse.