Børn

Vores praktikant anbefaler: 'Warriors - the prophecies begin'

I denne uge har vi besøg af Mia fra Kongeskærskolen som er i praktik hele ugen på Rønne Bibliotek. Mia har læst den fede serie om krigerkattene, der findes både som romaner og tegneserieromaner.

Af Monica Severin

Warriors er en engelsk serie der handler om en kat der hedder Rusty. Han løber ud i skoven og finder en gruppe af vilde katte der kalder sig Thunderclan, som han får lov til at komme med i. 
I skoven som Rusty løber ind i, er der i alt fire klaner som kæmper for at overleve og finde føde.
'Warriors - the prophecies begin' findes både som tegneserieroman og som roman. Personligt elskede jeg denne her bog, både tegneserieromanen og selve romanen. 

Denne her historie er helt perfekt for dem der elsker katte og spændende historier, plus at de fleste aldre kan læse den. 
En ting jeg rigtig godt kunne lide ved denne historie, er at hovedkarakteren tog hjemmefra for aldrig at vende tilbage igen. Han er fri og lever som en vildkat, der jager og kæmper mod sine rivaler. 
10 ud af 10; jeg vil klart anbefale denne serie, både tegneserieromanen og romanen.