Mathias' udvalgte: månedens fagbøger

Maria Fabricius Hansen: Grotesker: 1500-tallets freskomaleri i Rom, Firenze og Norditalien (2025)

Renæssancen var ikke blot antikkens genfødsel og en hyldest til harmoniens og proportionernes skønhed. Bag de ophøjede idealer udfoldede sig en anden billedverden, hvor mennesker voksede sammen med planter, dyr sprang frem af ornamenter, og fantastiske væsener trodsede naturens orden. Her var intet bestandigt. Alt kunne forvandles.

I Grotesker åbner kunsthistorikeren Maria Fabricius Hansen dørene til denne forunderlige verden af freskomalerier, der blomstrede i Italien fra slutningen af 1400-tallet og frem mod 1600. Groteskernes historie tager sin begyndelse med genopdagelsen af antikkens vægudsmykninger i Rom. I underjordiske rum fandt renæssancens kunstnere et billedunivers, hvor naturens former blev opløst og sammensat på ny. Det, som havde ligget skjult i århundreder, blev nu udgangspunktet for en kunstnerisk frigørelse.

Hvor kunsthistorien ofte har privilegeret de indrammede mesterværker, retter Fabricius Hansen blikket mod en kunst, der ikke kan løsrives fra sine omgivelser. Groteskerne lever på paladsernes vægge og hvælvinger, hvor arkitektur og fantasi smelter sammen.

Bogens overdådige fotografier åbenbarer et univers, hvor virkelighedstro blomster og dyr færdes blandt monstre og ornamentale fantasifostre. Grænsen mellem sandhed og fiktion er flydende. Her bliver kunstnerens opfindsomhed en dyd og det mærkværdige en skønhed i sig selv. Man aner Ovids Metamorfoser og Mikhail Bakhtins forståelse af det groteske som en bestandig overgang mellem forskellige tilstande.

Omkring 1600 begyndte denne billedverden at miste sin fremtrædende position. Fabricius Hansen viser, hvordan nye idealer om klarhed, hierarki og absolutisme fremmede mere sammenhængende billedfortællinger. Paradoksalt nok voksede længslen efter orden i en tid, hvor nye videnskabelige erkendelser gjorde verdensbilledet stadig mere usikkert.

Bogens anden del er en illustreret vejviser til groteskernes lokaliteter i Rom, Firenze og Norditalien. Her inviteres læseren til at træde ind i de rum, hvor fantasien engang fik frit spil, og hvor vægge og hvælvinger endnu vidner om en billedkunst, der ikke lod sig tøjle af virkelighedens faste former.

Måske var det netop denne ubændige frihed, der gjorde groteskerne utidssvarende i en verden, som stadig insisterende på krævede orden.
 

Der findes tider, hvor frygten antager lovens skikkelse. Hvor mistanken bliver til bevis, og hvor menneskets forestillinger om det onde får så håndgribelige konsekvenser, at de ender på retterstedet.

I Bål og brand træder vi ind i den danske hekseforfølgelses historie. Mindst tusind mennesker blev henrettet for trolddom i Danmark mellem 1540 og 1693. Bag tallene gemmer sig fortællinger om nabostridigheder, sygdom, misundelse og en hverdag, hvor grænsen mellem det naturlige og det overnaturlige endnu ikke var trukket.

Bogens særlige styrke er dens blik for de sociale og juridiske mekanismer, der gjorde hekseprocesserne mulige. De anklagede var sjældent de dæmoniske skikkelser, eftertiden har forestillet sig, men almindelige mennesker, hvis handlinger og ord blev fortolket gennem samtidens forestillinger om trolddom.

Et vredt ord, en mislykket høst eller et sygt barn kunne blive begyndelsen på en anklage. Når mistanken først havde slået rod, kunne selv tilfældige begivenheder fremstå som bekræftelser på dens sandhed. Det onde behøvede ikke længere at vise sig. Det var tilstrækkeligt, at nogen mente at kunne genkende det.

Særligt tankevækkende er bogens behandling af tilståelserne. Under trusler og tortur kunne de anklagede komme til at bekræfte netop de forestillinger, som retten allerede havde formuleret. Tilståelsen blev dermed ikke blot en beskrivelse af virkeligheden, men en handling, der gav anklagen dens tilsyneladende sandhed.

Retten fandt ikke blot heksen. Den var med til at skabe hende.

Hekseforfølgelsernes ophør skyldtes heller ikke, at troen på trolddom pludselig forsvandt. Det var blandt andet rettens krav til bevisførelse, der forandrede sig. Frygten levede videre, men dens mulighed for at blive omsat til dødsdom blev gradvist indskrænket.

Bål og brand er således mere end en beretning om en mørk periode i danmarkshistorien. Den viser, hvordan et samfund kan gøre sine forestillinger til sandheder og sine sandheder til domme.

Det uhyggelige er ikke alene, at mennesker engang troede på hekse. Det er, hvor lidt der skulle til, før troen fik magt over et andet menneskes liv.

Engang var den studerendes udfordring at finde svarene. Nu er udfordringen snarere at forstå dem. Kunstig intelligens kan på få sekunder forklare komplicerede begreber, sammenfatte tekster og formulere argumenter. Men mellem at få et svar og at tilegne sig en erkendelse består fortsat en afgørende forskel.

I Din guide til at studere smartere med AI viser Per Bergfors, hvordan kunstig intelligens kan blive en værdifuld medspiller i studielivet. Bogen er en praktisk og rigt illustreret vejledning, der forener konkrete arbejdsmetoder med overvejelser om læring, selvstændighed og kritisk tænkning.

AI-skeptikeren, AI-entusiasten og AI-pragmatikeren

Bergfors skelner mellem AI-skeptikeren, AI-entusiasten og AI-pragmatikeren. Hans sympati ligger hos sidstnævnte, der hverken afviser teknologien eller lader sig beherske af den. Gennem pædagogiske modeller og anvendelige øvelser demonstrerer han, hvordan AI kan understøtte idéudvikling, problemløsning og personlig læring.

Særligt interessant er bogens kompetencepyramide, hvor tekniske færdigheder danner fundamentet, mens menneskelige egenskaber og evnen til at reflektere over egen læring placeres højere. Jo mere avancerede vores redskaber bliver, desto vigtigere bliver de egenskaber, som ikke uden videre kan overlades til dem.

Bogen viser desuden, hvordan AI kan fungere som en personlig læringspartner, der tilpasser forklaringer og opgaver til den enkelte studerendes behov. Det åbner interessante muligheder for en mere fleksibel og individuelt tilrettelagt undervisning.

Samtidig rejser teknologien spørgsmål, der rækker ud over studieteknikken. For læring kræver også modstand. At misforstå, tvivle og kæmpe med en vanskelig tekst er ikke nødvendigvis hindringer, der skal fjernes. Undertiden er det netop gennem anstrengelsen, at forståelsen opstår. Bergfors' pragmatiske tilgang giver et godt udgangspunkt for at overveje, hvordan teknologien bedst kan understøtte denne proces.

I bogens efterskrift fortæller han åbent om sin egen anvendelse af forskellige sprogmodeller under skrivearbejdet. Dermed bliver bogen også et eksempel på det samarbejde mellem menneske og teknologi, som den søger at fremme.

Din guide til at studere smartere med AI er en tilgængelig og inspirerende introduktion til et område i hastig udvikling. Den giver læseren konkrete redskaber, men minder samtidig om, at teknologien først for alvor bliver værdifuld, når den anvendes med omtanke.

For måske bliver fremtidens vigtigste akademiske færdighed ikke at kunne frembringe et svar, men at vide, hvilke spørgsmål der fortjener at blive stillet.

Af Mathias Valdemar Løffgren, litteraturformidler