Mathias anbefaler: Rudolph Tegners udvikling som billedhugger – og et besøg på Tegners Museum

Fra bog til pilgrimsrejse

Der findes kunstnere, hvis værker man må beundre på afstand, og så findes der kunstnere, man må rejse til. For mig hører den danske billedhugger Rudolph Tegner (1873-1950) til den sidste kategori. Derfor føltes besøget på Tegners Museum en klar sommerdag i begyndelsen af juni mindre som et museumsbesøg end som en pilgrimsrejse.

Jeg havde netop læst 'Rudolph Tegners udvikling som billedhugger' (2012), en fremragende bog, der følger billedhuggerens kunstneriske udvikling med indsigt, grundighed og kærlighed til stoffet. Men selv om bogen formidler sin viden overbevisende, står det hurtigt klart, at Tegner er en kunstner, som ikke alene kan læses. Han må opleves.

Gennem lyngen mod templet

Min rejse til Rudolph Tegners Museum & Statuepark i Dronningmølle gik gennem det nordsjællandske hedelandskab og blev en væsentlig del af hele oplevelsen. Heden lå den dag badet i det særlige lys, som kun den tidlige sommer synes at besidde. Vilde markblomster stod mellem lyng og græsser som små farveeksplosioner i det grønne. Margueritter, blåklokker og valmuer nikkede i vinden. Lærkerne sang højt over de åbne vidder, og den varme luft var mættet af duften af jord, planter og hav. Der var noget næsten tidløst over stedet. Noget, der syntes at eksistere uden for hverdagens tempo.

Midt i dette landskab ligger Tegners Museum.

Ikke som en tilfældig bygning.
Ikke som endnu et museum.

Men som et tempel.

En helligdom for en kunstner, der gennem hele sit liv søgte det grænseløse.

Man fornemmer det allerede, før man træder indenfor. Landskabet og kunsten synes at være vokset frem af den samme vision. Det åbne rum, himlen, vinden og lyset danner en naturlig ramme om værker, der hele tiden stræber ud over det menneskelige mål.

Bronze, lys og evighed

Mødet med skulpturerne bekræfter dette indtryk. Tegners værker søger ikke det intime, det beskedne eller det hverdagslige. De søger det ophøjede. Den menneskelige krop bliver hos ham langt mere end en anatomisk form. Den bliver et symbol. Et billede på livskraft, længsel og åndelig stræben.

Hvis jeg skulle sammenfatte min oplevelse af hans kunst i én formulering, ville jeg sige, at Rudolph Tegners skulpturer udgør en æstetik af monumental vitalistisk transcendens, hvor den menneskelige krop ophøjes til et kosmisk symbol på livskraft, åndelig overskridelse og metafysisk stræben.

Det er netop denne vision, der gør hans værker så særlige. Når man står foran dem, oplever man ikke blot bronze og sten. Man oplever en idé om mennesket. Skulpturerne synes drevet af kræfter, der rækker langt ud over det individuelle liv. De strækker sig mod lyset, mod evigheden, mod noget større end dem selv. Muskler, bevægelser og ansigter bliver til billeder på en indre energi, der aldrig helt lader sig indfange af materien. Der er noget næsten religiøst over denne stræben, men uden dogmer. En tro på menneskets mulighed for at hæve sig over sine egne begrænsninger.

Hvor store vores længsler kan være

I dansk kunsthistorie har Rudolph Tegner ofte stået som en fremmed skikkelse. For monumental. For højstemt. For visionær. Som om hans kunst på en eller anden måde overskred grænserne for, hvad dansk kunst måtte tillade sig at være. Måske siger det mindre om Tegner end om vores egen kulturelle tilbøjelighed til at mistro alt, hvad der er stort, alvorligt og kompromisløst.

Nogle vil måske betegne Tegners skulpturer som rædselsfulde og vulgære i deres monumentalitet. Jeg har reflekteret en del over denne betragtning, men jeg må indrømme, at jeg selv er langt fra disse tanker. Tværtimod forekommer hans værker mig dybt skønne. Ikke på den behagelige eller dekorative måde, men på samme måde som et bjergmassiv, et stormfuldt hav eller en gotisk katedral kan være skønne. Deres skønhed ligger i deres storhed. I deres evne til at løfte blikket bort fra det trivielle og minde os om, at mennesket også rummer længsel, vision og ånd.

For Tegner ville ikke skabe pynt.

Han ville skabe myter.

Han ville skabe billeder af mennesket, som det kunne være, hvis det fulgte sine højeste impulser.

Tegners skulpturer er ikke portrætter af individer. De er manifestationer af livskraft. De er drømme støbt i bronze. De er visioner om mennesket som en kosmisk skabning, spændt ud mellem jord og himmel, mellem stof og ånd.

Her bliver 'Rudolph Tegners udvikling som billedhugger' særlig værdifuld. Bogen viser med stor klarhed, hvordan denne vision blev til. Tegner fremstår ikke som en excentrisk ener, men som en kunstner dybt forankret i sin tids idéstrømninger. Symbolisme, vitalisme og forestillinger om menneskets åndelige udvikling løber som underjordiske strømme gennem værket. Bogen gør det muligt at følge disse spor og forstå, hvordan de gradvist udfolder sig i de monumentale skulpturer.

Men vigtigst af alt vækker bogen lysten til selv at opsøge værkerne.

Da jeg forlod museet og igen trådte ud på heden, stod sommeren stadig omkring mig. Solen faldt over de blomstrende marker, vinden bevægede de høje græsser, og lærkerne sang stadig over landskabet. Men efter mødet med Tegners kunst forekom naturen næsten forandret. Som om verden omkring mig var blevet større. Som om landskabet selv var gennemstrømmet af den samme kraft, som lever i skulpturerne.

Det slog mig, at Tegners værker ikke står i modsætning til naturen. Tværtimod. De synes at udspringe af den. Den samme kraft, der får blomsterne til at vende sig mod solen og lærken til at stige mod himlen, synes at gennemstrømme hans figurer. Derfor står de ikke som monumenter over fortiden. De står som monumenter over menneskets længsel efter at blive mere end sig selv.

'Rudolph Tegners udvikling som billedhugger' er en fremragende bog, som fortjener sine læsere. Men endnu mere fortjener den at blive læst som begyndelsen på en rejse. Tag bogen med til Dronningmølle. Vandr gennem heden mellem blomster og fuglesang. Træd ind blandt de monumentale skikkelser. Og oplev, hvordan Rudolph Tegners kunst stadig formår at løfte mennesket ud af det almindelige og minde os om, hvor store vores længsler kan være.

| Anbefalet af litteraturformidler Mathias V.  Løffgren |