Marie anbefaler: Sandøs rose

Jesper Wung-Sung: Sandøs rose (2026) 

Maries far var dansklærer, uddannet i 1960’erne, hvor man tog litteraturen meget alvorlig. Seminariet i Holbæk var spritnyt, da han trådte sine sko der, og Marie lå og skreg i barnevognen hjemme i den lille by Snertinge. Ingen tvivl om, at der var både understregninger i hendes fars udgave af Martin A Hansens ’Løgneren’ (1950) og megen inspiration at hente for den unge lærer, som siden hen var ikke mindst dansklærer for de store elever på en landskole nord for Kerteminde. 

’Løgnerens’ åbningssætning: ”Trettende marts. Det er taaget. Og fredag.” hørte Marie ofte citeret i sin barndom. 

Martin A Hansens bog læste hun selv først gang omkring 1987. I en udgave med meget smukke, lavmælte illustrationer af Sven Havsteen-Mikkelsen. Intet under at hun spidsede ører, da det forlød, at Jesper Wung-Sung var på vej med en genskrivning af ’Løgneren’ set fra den unge pige, Annemaris synsvinkel.

Marie valgte at gribe læsningen an ved først at høre lydbogsudgaven af ’Løgneren’, forrygende indlæst af Jens Albinus, på vej på tidlig påskeferie i toget til Jämtland. Dernæst åbnede hun Jesper Wung-Sungs ’Sandøs rose’ efter gode timer på ski. Du behøver ikke at gribe din læsning af ’Sandøs rose’ an på samme måde, ja, du behøver ikke engang at have læst ’Løgneren’ for at få en stor læseoplevelse i selskab med Annemari og persongalleriet på Sandø. Men det gjorde Maries læsning til en særlig oplevelse at have den originale tekst så tæt på. 

Fredag d. 13. marts

Jesper Wung-Sung fortalte i radioprogrammet ’Skønlitteratur på P1 ’, at ideen til bogen har ligget og rumsteret i hans hjerne i mange år, men for nogle år siden, kunne han pludselig se, at 2026-kalenderen indeholdt en fredag d. 13. marts, og så måtte det være! Den skulle bare udkomme den dag. Og sådan blev det.

I store træk er handlingen i 'Sandøs rose' 1:1 den samme som dén, Martin A Hansen præsenterer i dagbogsform med lærer og degn Johannes Vig som fortæller. Men her er det Annemaris version, læseren suges ind i. Hendes vinkel på det, der hændte i de tidlige forårsuger på den lille indefrosne ø.

Annemaries indre opgør 

Annemari er en ung, voksen kvinde med en lille søn, som bor på den fiktive ø Sandø. Det er et meget lille og – ikke mindst i en isvinter – isoleret samfund. Hun er bogstaveligt talt Sandøs rose. Den smukke købmandsdatter med et godt hoved, der som purung kvinde oplever en forelskelse i den tavse, jævnaldrende fisker Oluf. Samtidig har hun en stor betagelse af den verden, den nye degn Johannes repræsenterer. Vi følger Annemari i de sidste vinteruger, hvor hendes kæreste Oluf (og barnets far) er borte med sin båd –  havet er frosset til – og hvor Annemari er tiltagende indtaget i den unge ingeniør Harry. Og hvor hun især har et indre opgør med degnen Johannes – og i det hele taget alt det snærende ved det lille ø-liv.

Der er ingen tvivl om, at degnen har sat et afgørende aftryk på Annemaris dannelse, men i læsningen af hendes tanker kommer læseren også væsentligt tættere på den unge kvindes modning og hendes oplagte betagelse af degnen. I Wung-Sungs tekst er hun derfor ikke længere blot en smuk bifigur, men en stærk karakter med egne iagttagelser af livet på øen, og især af degnen Johannes og hans sjæleliv.  

I et værk, hvor iscenesættelsen repræsenterer de tidlige 1950-ere, den tids moral og snævre grænser for hvad man kunne, er Annemari umiddelbart en meget moderne figur. Hendes ambitioner, hendes moderrolle, hendes erotiske lyst, hendes livslyst er måske, som de har været for enhver kvinde i efterkrigstiden, men forskellen på Annemari i den oprindelige roman og i ’Sandøs rose’ er måske, at Wung-Sungs har en fantastisk intuitiv forståelse for det, der foregår i hendes hoved – når hun drømmer, elsker og er vred.

En løgner

Naturen spiller ligesom i ’Løgneren’ en stor rolle i ’Sandøs rose’. Skolebørnene lærer fantastiske ting om deres lille ø af lærer Johannes, som overtager embedet fra en lærer, som kalkede vinduerne i skolestuen til, så eleverne ikke blev distraherede af verden udenfor! Også Annemari, Oluf, og den forlibte gårdmandskone Rigmor, alle lærer de noget af Johannes optagethed af naturen omkring dem. Men Annemari ser også igennem dette filter af formidlertrang – hun ser også hans ønske om at elske, men at han gang på gang vægrer sig for kærligheden. Hun ser, at han er en løgner. 

Baggrund

Den oprindelige roman, ’Løgneren’ var en bestillingsopgave fra Danmarks Radio. Romanen blev skrevet som en dagbog og blev første gang oplæst af Pouel Kern i 1950. Det blev en stor lyttersucces. I Skønlitteratur på P1 fremgik det, at Martin A Hansen kæmpede med fortællingen og først havde de enkelte kapitler færdige kort før næste oplæsning!

Romanen blev filmatiseret i 1970 med Frits Helmuth, Ann Mari Max Hansen, Vigga Bro, Erik Wedersøe mfl. 
 

| Anbefalet af bibliotekar Marie Wildt |