Mathias anbefaler: Den endeløse sommer
Mathias har fundet et lidt ældre roman af Madame Nielsen frem - en roman, der vokser sig op til hjertet, beruser og blinder – og som bliver hængende længe efter, sidste side er vendt.
Af Marie Wildt
Madame Nielsen: Den endeløse sommer (2014)
I et øjeblik af spinkelt liv, længsel, lyst og kærlighed drager Madame Nielsen læseren ind i 'Den endeløse sommer' – en stilistisk suveræn og eksistentielt bevægende roman, der med sin næsten vægtløse fortælling skriver sig ind i en litterær tradition, hvor sproget selv bærer meningen frem snarere end handlingen.
Fortællingen udspiller sig i en landlig idyl, hvor en kreds af personer – en mor, hendes datter, en ung mand (som endnu ikke ved, at han er kvinde) og adskillige fremmede – mødes og skilles i en sommer, der både synes at være uden begyndelse og uden ende. Handlingen er fragmentarisk og i opløsning, men erfaringen intens og nærværende. Sommeren bliver ikke blot en årstid, men et tilstandsbillede af tidløshed, begær og svævende identitet, hvor grænserne mellem krop, sind og køn udviskes.
Musikalsk, melankolsk
Romanens særlige kraft ligger i dens bevidsthedsstrømme og poetiske syntaks. Lange, flydende sætninger, der ofte strækker sig over hele sider, opløser den traditionelle fortælleform og skaber i stedet en rytmisk, næsten musikalsk læseoplevelse. Læseren føres ikke så meget gennem en lineær fortælling som gennem en tilstand – en meditativ og sanselig strøm af indtryk, erindringer og drømmeagtige glimt. Det sproglige overskud bæres samtidig af en underliggende melankoli, som antyder, at alt det skønne, sande og gode allerede er på vej væk i det øjeblik, det viser sig.
Døden er en diskret, men konstant tilstedeværende figur. Ikke dramatisk eller voldsom, men som en stille skygge i horisonten – en nødvendighed, der gør sommerens flygtige lykke både mulig og intens.
Det er i spændingsfeltet mellem skønhed og forgængelighed, at romanens æstetiske og eksistentielle dybde træder tydeligst frem.
For den tålmodige læser
Den endeløse sommer kræver en tålmodig og åben læser. Madame Nielsen insisterer på nærvær og hengivelse – men til gengæld tilbyder hun én af de mest intense og sanselige læseoplevelser i nyere dansk litteratur. Romanen kan læses som en meditation over tiden, kroppen, begæret – og over litteraturens evne til at fastholde det, der ellers undslipper os.
Anbefales til de, der søger en sanselig poetisk og smertelig skønhed, hvor sproget bliver både landskab og fortæller. En roman, der vokser sig op til hjertet, beruser og blinder – og som bliver hængende længe efter, sidste side er vendt.
| Anbefalet af bibliotekar Mathias Løffgren |
