KV25: Hvilke bøger 'stemmer' Conrad Severin på?
D. 18. november 2025 er der valg til landets 98 kommunalbestyrelser. Efter valget skal de nye kommunalbestyrelser af deres midte udpege en borgmester. Kender du de bornholmske politikerne? Hvad tror du de læser? Har de mon noget spændende liggende på natbordet?
Af Marie Wildt
Vi har spurgt alle opstillingsberettigede partier på Borholm, om de vil lege med på en lille, uformel og bogglad spøg:
Vil jeres opstillingsberettede kandidater fortælle om sine favoritbøger, så poster vi disse forhåbentligt lidt anderledes personlige portrætter på Bornholms Folkebibliotekers digitale platforme frem til d. 18. november.
Conrad Severin er 21 år og stiller op for Liberal Alliance.
Hvilken bog – eller bøger - ligger på dit natbord lige nu?
Lige nu har jeg Pesten af Albert Camus liggende. Den har taget mig lidt for lang tid at komme igennem, fordi den giver nogle ubehagelige mindelser om Coronatiden, men det er en smukt skrevet bog, der også giver et andet perspektiv på isolationen. Selvom bogen snart er 80 år gammel, er den stadig yderst relevant, fordi behovet for frihed aldrig uddør uanset, hvilken situation vi står i.
Er der en bog, som har haft betydning for dit syn på samfundet?
Det er der mange bøger, som har haft, men særligt Ernest Hemingways For Whom the Bell Tolls, der foregår under den spanske borgerkrig, har haft en stor betydning for mit syn på individets rolle overfor systemet. Hovedpersonen, Robert Jordan, tager til Spanien for at kæmpe for kommunisterne, men ender som symbol på kampen mod systemtænkning og blind loyalitet overfor fanatiske ideologier. I stedet for at adlyde generalens ordrer vælger han at tænke selvstændigt og handle ud fra sin egen samvittighed, hvilket redder hans venner og elskede fra den sikre død.
Bogen viser, hvad vi forfalder til som mennesker, hvis vi lader blind loyalitet til systemer og ideologier splitte os ad. Jordan ender ikke med at ofre sig for systemet eller for sin ideologi, men for retten til selvbestemmelse og frihed, fordi han sætter sit moralske ansvar for sine medmennesker højere end alt andet. Vi er forbundne, fordi vi vælger at føle ansvar for hinanden – ikke fordi staten eller ideologier pålægger os det!
Hvad var din yndlingsbog som barn?
Som barn brugte jeg enormt mange timer på at fordybe mig i Jumbobøgerne med Anders And og i tegneserier generelt, der lod mig forsvinde ind i nogle universer, hvor alt kunne lade sig gøre. Det er måske ikke alle, der ville kalde dem for rigtige bøger, men de fik mig til at læse hver aften. Den vane burde jeg nok blive bedre til at praktisere i dag…
Hvilken bog har lært dig mest?
Generelt læser jeg mange fagbøger og jeg synes altid, at jeg lærer noget af at læse, så det er et svært valg. Men på det mere personlige plan har Epiktets håndbog lært mig meget om, hvordan man lever et friere og bedre liv. Epiktet var en frigjort slave i det antikke Grækenland, og bogen fokuserer på, hvordan vi opnår indre frihed ved at acceptere, at ægte autentisk lykke kun kan komme indefra.
”Der er kun én vej til glæde, og det er at ophøre med at bekymre sig over ting, som er udenfor vores påvirkning.”
Andre folks holdninger til os gør os hverken til bedre eller mere lykkelige mennesker, så hvorfor bliver vi ved med at ville kontrollere andres syn på os? Epiktets stoiske filosofi er især relevant i dag, hvor ungdomslivet er præget af perfekthedskultur og sociale medier, og jeg tror, at alle kan få noget ud af den.
Hvilken bog har rørt dig – måske endda fået dig til at græde?
Jeg tror ikke, at nogen bøger har fået mig til at græde, men en jeg for nyligt blev rørt af, var Marie-Claire Blais’ dybt ulykkelige og brutale eventyr Det smukke bæst. Den omhandler en depraveret mors forsømmelse af sine børn, og bogens amoral og uretfærdighed hev mig igennem hele følelsesregisteret.
Den fremmede af Albert Camus påvirkede mig også meget følelsesmæssigt. Dens kyniske billede af, hvordan ét enkelt valg kan ændre hele resten af dit liv, og absurditeten i at være magtesløs overfor et system, der allerede har besluttet din skæbne for dig, efterlod mig med en følelse af meningsløshed som jeg ikke har oplevet i andre bøger.
Hvis du kunne være en hovedperson i en bog, hvem skulle det så være?
Det skulle nok være Atticus Finch fra 'To Kill a Mockingbird' af Harper Lee. Han kæmper mod racisme og et uretfærdigt retssystem i 1930’erne, der på trods af overvældende beviser for den anklagedes uskyld alligevel dømmer ham, fordi den snæversynede jury er blændet af hævngerrighed og racistiske fordomme, uden det mindste hensyn til retfærdighed. Selvom Atticus tabte retssagen, vandt han den etiske sejr, fordi han aldrig gav op i kampen for retfærdighed.
