KV25

KV25: Hvilke bøger 'stemmer' Stine Zink Kaasgaard på?

D. 18. november 2025 er der valg til landets 98 kommunalbestyrelser. Efter valget skal de nye kommunalbestyrelser af deres midte udpege en borgmester. Kender du de bornholmske politikerne? Hvad tror du de læser? Har de mon noget spændende liggende på natbordet?

Af Marie Wildt

Vi har spurgt alle opstillingsberettigede partier på Borholm, om de vil lege med på en lille, uformel og bogglad spøg: 

Vil jeres opstillingsberettede kandidater fortælle om sine favoritbøger, så poster vi disse forhåbentligt lidt anderledes personlige portrætter på Bornholms Folkebibliotekers digitale platforme frem til d. 18. november.

Hvilke bøger 'stemmer' Stine Zink Kaasgaard på?

Stine Zink Kaasgaard er 45 år og stiller op for Frie Grønne. 

Hvilken bog – eller bøger - ligger på dit natbord lige nu?

Peter Plys!

Er der en bog, som har haft betydning for dit syn på samfundet?!

Det er der mange bøger, der har. Et nyligt eksempel kunne være 'Tro og viden' af Jacques Derrida, som jeg læste indgående i forbindelse med en boganmeldelse, jeg skulle lave af oversættelsen.

Hvad var din yndlingsbog som barn?

'Brødrene Løvehjerte' af Astrid Lindgren.

Hvilken bog har lært dig mest?

Livets store bog. De andre er kommentarværker. Nogle af dem fabelagtige sådanne!

Hvilken bog har rørt dig – måske endda fået dig til at græde?

Nylige eksempler på to meget forskellige bøger, der har rørt mig dybt er 'Farskibet' af Glenn Bech og 'Moralsk kollaps - samtykket til tilintetgørelsen af Gaza' af Didier Fassin.

Hvis du kunne være en hovedperson i en bog, hvem skulle det så være?

Jf. svaret på spørgsmål 'Hvilken bog har lært dig mest': "Den meget lille historie om Stine" indeholdt i ovennævnte 'bog'!