KV25: Hvilke bøger 'stemmer' Benedikte Gyes på?

Vi har spurgt alle opstillingsberettigede partier på Borholm, om de vil lege med på en lille, uformel og bogglad spøg: 

Vil jeres opstillingsberettede kandidater fortælle om sine favoritbøger, så poster vi disse forhåbentligt lidt anderledes personlige portrætter på Bornholms Folkebibliotekers digitale platforme frem til d. 18. november.

Benedikte Gyes er 51 år og stiller op for Liberal Alliance. 

Hvilken bog – eller bøger - ligger på dit natbord lige nu?

Jeg læser for tiden 'En flygtning krydser sit spor' af Aksel Sandemose og 'Utilstrækkelig' af Christian Hjortkjær. De to bøger afslører tilsammen frihedens paradoks: Vi holdes nede både af samfundets jantelov og af vores eget indre krav om at være perfekte. Sandemose viser, hvordan fællesskabet kan kvæle individet, mens Hjortkjær viser, hvordan vi selv kan gøre det samme i vores endeløse forsøg på at lykkes. Frihed handler derfor ikke bare om at slippe væk – men om at kunne være fri uden at knække under vægten af egne og andres forventninger.

Er der en bog, som har haft betydning for dit syn på samfundet?

Jeg skrev i sin tid speciale på teologi om 'Tilværelsens ulidelige lethed', fordi Milan Kundera faktisk rammer kernen i det moderne menneskes frihedsparadoks. Han beskriver en verden, hvor alt er muligt, men intet forpligter. Hvor vi jager friheden og mister meningen med den. Kierkegaard ville kalde det æstetikerens liv: valg uden alvor, nydelse uden forankring. Som liberal borgerlig tror jeg på individets frihed, men også på, at frihed kræver tyngde. Uden ansvar, værdier og pligt bliver friheden ikke frigørende, men tom. Kundera minder mig om, at samfundet ikke kan bygges på flugt fra forpligtelse. Ægte frihed består i at vælge sig selv – og stå ved det valg. Frihed er ikke at slippe væk, men at stå fast.

Hvad var din yndlingsbog som barn?

Min yndlingsbørnebog var 'Pelle Haleløs', og det siger måske alt. En haleløs kat, der bliver mobbet, men stadig nægter at miste sin værdighed – jeg var solgt. Pelle står fast i sin godhed, også når verden er uretfærdig. Det er mod, ikke svaghed. Hvor de andre katte følger flokken, går Pelle sin egen vej. Han bliver et symbol på det frie, selvstændige individ – en historie om frihed med integritet. Om at bevare sit hjerte, selv når man bliver holdt nede. Og måske netop derfor rørte den lille kat noget dybt menneskeligt i mig.
 

Hvilken bog har lært dig mest?

'Borte med blæsten' har nok lært mig mest, fordi den handler om ren livsvilje. Scarlett O’Hara mister alt, men nægter at give op. Hun bliver symbolet på vilje, stædighed og frihed under pres. Hun bøjer sig ikke for normer, men bygger sit liv på egen kraft. Og så er der jo det øjeblik, hvor hun – sulten, rasende og beslutsom – knytter næverne mod himlen og siger: “As God is my witness, I’ll never be hungry again.” Jeg får kuldegysninger hver gang. Romanen minder mig om, at frihed ikke gives, den tages. At man kan tabe alt og stadig stå fast. Scarlett lærer mig, at handlekraft er smukkere end perfektion – og at karakter altid vinder over komfort.

Hvilken bog har rørt dig – måske endda fået dig til at græde?

'Dinas bog' rørte mig til tårer, fordi den tør vise mennesket uden maske. Dina er både brutal og sårbar, skyldig og uskyldig, og hun nægter at lade sig tæmme af normer eller skam. Hun lever, som om frihed er vigtigere end tilgivelse. Hun minder mig om, at frihed også kan være ensomhed, at kærlighed kan være voldsom, urolig og alligevel sand. At skyld ikke altid kan forløses, men skal bæres. Dina får mig til at mærke livets rå nerve – hvor smerten og styrken smelter sammen. Hun viser, at at leve fuldt ud også er at gå i stykker – og at det netop dér, i bruddet, mennesket bliver ægte.

Hvis du kunne være en hovedperson i en bog, hvem skulle det så være?

Jeg vælger Nora Helmer fra 'Et dukkehjem', fordi hun tør tage sin frihed alvorligt. Hun går ikke for at slippe væk, men for at blive sand. Hun vælger ansvar frem for bekvemmelighed og ærlighed frem for illusion. Hun mister alt, men bevarer sig selv. Nora minder mig om, at frihed ikke handler om at gøre, hvad man vil, men om at turde stå fast, når alt omkring én vakler. Hun viser, at det modigste et menneske kan gøre, er at åbne døren og gå – ikke ud i tomheden, men hjem til sig selv.