Valentinsdag 14. februar

Hvem er Valentin? 

Præcis hvilken Valentin, dagen er opkaldt efter, er usikkert, men sandsynligvis er der tale om præsten Valentin af Rom. Han blev halshugget den 14. februar o. 269 e.Kr.  

Ifølge legenden blev han arresteret og dømt til døden, fordi han trodsede kejserens forbud mod at vie soldater. Under sin fængsling skulle Valentin have givet sin fangevogters blinde datter synet tilbage og underskrevet et brev til hende med "fra din Valentin". Omkring år 496 udråber Pave Gelasius så den 14. februar til ’Valentinsdag’. Mange år senere, i 1969, afskaffer en anden pave, Paul VI, dagen som officiel helligdag med den begrundelse, at man ikke ved noget faktuelt om Sankt Valentin, bortset fra begravelsesstedet på Via Flaminia, vejen der fører fra Rom til Adriaterhavet.

Romantisk kærlighed

Vi skal frem til middelalderen, til år 1382, før dagen forbindes med romantik: Geoffrey Chaucer, kaldet den engelske litteraturs fader, skriver et digt i anledning af Richard II’s forlovelse. Med sine ordbilleder om den buttede engel Amor med bue og pil og fugle, der søger mager på netop Valentinsdag bidrager digtet til at skabe udtryk for romantisk kærlighed. På det her tidspunkt hersker middelalderens ridderidealer, og trubadurer hylder i sang og digte ’det høviske’, der kort fortalt handler om dannet og nobel opførsel. Det høviske omfatter også et kærlighedsbegreb med tilbedelse og forførelse - og det, vi kender som ‘romantisk kærlighed’.

Mee too

På trods af det høviske ideal blev fejringen af Valentinsdag i middelalderen ofte associeret med misbrug og krænkelser af kvinder. På den baggrund skød ’kærlighedsdomstole’ op flere steder. Det mest berømte er ’La Cour Amoureuse’ oprettet år 1400 under det franske hof af Charles VI. Disse domstole beskæftigede sig med adfærd og brud, aftaler om kærlighed, svigt og bedrag og vold mod kvinder. Hensigten var at sikre, at kvinder blev behandlet ordentligt ved at udstikke regler for ’kærlighed’ og lytte til uenigheder mellem par. Dommerne blev udpeget af kvinder på baggrund af læsning af digte. Betegnelsen ’domstol’ klinger lidt skævt; med et nutidigt blik minder aktiviteterne mere om en event eller festival med fremførelse af digte og ballader for en forsamling af ’noble borgere’, hvorefter teksterne blev overdraget de kvindelige dommere til bedømmelse. Der blev også organiseret debatter og talks. Hvor længe ’La Cour Amoureuse’ var i funktion er uklart.

Roser er røde, violer er blå

Strofen ‘Roser er røde, violer er blå; jordbær er søde, og du er ligeså’, som kendes fra poesibøger, skyldes bl.a. Valentinstraditionen:

”The rose is red, the violet’s blue 
The honey’s sweet, and so are you 
Thou are my love and I am thine 
I drew thee to my Valentine 
The lot was cast and then I drew 
And Fortune said it shou’d be you.”

Verset findes i en engelsk rim- og remsebog fra 1784, men kan spores tilbage til 1590, hvor vi finder en strofe fra det værk, der anses som det perfekte eksempel på et rent romantisk digt:

”She bath’d with roses red, and violets blew, 
And all the sweetest flowres, that in the forrest grew”   

Verset genkendes i musicaludgaven af Victor Hugos roman ‘Les Misérables’, hvor Fantine synger:

”Les bleuets sont bleus, les roses sont roses, 
Les bleuets sont bleus, j'aime mes amours”   
(Violer er blå, roser er røde, violer er blå, jeg elsker mine elskede)

Breve og kort 

Det ældste Valentinsdigt, vi kender, er det, som Charles, hertugen af Orleans, skriver til sin kone fra sit fængsel i Tower: ”Je suis desja d’amour tanné, Ma très doulce Valentinée” (’Jeg kender allerede til kærlighed, min meget søde Valentine’).

Vi er nu fremme i 1415. Charles er den hertug af Orleans, som Shakespeares drama Henry V refererer til. Kort tid efter, i 1420, skriver den virkelige Henry V, engelsk konge, et Valentinsbrev til Catherine af Valois, som han bliver gift med. 

Besøger man British Library i London kan man se et Valentinbrev fra 1477, hvor Margery Brews, en ung engelsk pige, skriver til sin forlovede, at hun har lagt pres på sine forældre for at få øget sin medgift, men at hun håber, at han vil gifte sig med hende uanset hvad. I brevet kalder hun ham sin "right worshipful and well beloved Valentine"  .

I 1601 skriver Shakespeare sit verdensberømte drama Hamlet. Hovedpersonen sender også kærlige breve til Ofelia; men deres kærlighedshistorie ender som bekendt ulykkeligt, så når Ofelia nævner Valentinsdag er det med bitterhed:

”I morgen er det Sankt Valentin, 
i årle morgentide, 
og jeg en mø for dit vindu går, 
din Valentine blide. 
Op stod han så, drog kjortel på 
og skød sin dør på klem, 
lod ind den mø, men ej en mø 
gik fra hans kammer hjem.”  

1600- og 1700 tallet florerer håndlavede Valentinsbreve med romantiske tegninger af hjerter, blomster, fugle o.lign. Fra begyndelsen af 1800-tallet kan man købe særlige kort og papir - med trykte vers, kniplingskant, forgyldning eller duft og hele herligheden pakket i små æsker. Det sætter skub i udvekslingen af Valentinshilsner. 

Selvom internettet har skabt nye traditioner og formater, så kan brevet noget helt særligt. Forfatteren Iselin C. Hermann formulerer det således: ”Brevet kan sige noget, man måske ikke turde sige direkte, eller man kan gå ned i nogle tankemæssige forløb. Det skaber refleksion, for skriveprocessen er i sig selv avlende. Derfor giver man den, man elsker, en tankerække, som man måske ikke ellers var kommet frem til, når man lader tanken løbe ud i hånden, som bliver til ord. Det er meget intimt og ikke for ingenting, at kærlighedsbrevet er en genre i sig selv.”  .

Gaver 

Valentinsdag er ikke kun en kærestedag, men handler om kærlighed mellem mennesker generelt, og til dagen hører også gaver, som i dag langt har overhalet kort og breve. Valentinshilsenerne blev allerede i miden af 1900-tallet i USA udvidet til typisk at være røde roser, slik og chokolade i hjerteformede æsker foret med rød satin. 

Men oprindeligt var det småting, fx et æble; men blandt rige og fornemme folk var det ikke usædvanligt med kostbare gaver som smykker, handsker eller strømpebånd. Børnene fik smågaver, bl.a. penge eller bagværk (Valentine buns) mod at aflevere et lille vers.

Valentinsdag i Danmark

Herhjemme får Valentinsdag først sit gennembrud omkring år 2000, selvom københavnske blomsterhandlere allerede i 1950’erne forsøgte sig med blomsteroptog. Uden større succes. Den danske udgave af Valentinsdag har hentet sin største inspiration i USA.

Mange steder har udviklet egne iscenesættelser og ritualer for dagen, f.eks. har Rundetårn i København – med det store røde hjerte på bygningen – skabt sin egen tradition med iscenesat romantik, med stearinlys i Sneglegangen, blød guitarmusik, champagne og udsigt til stjernehimlen i Rundetårn. Tårnets top er et yndet sted for frierier.

'Myter og varsler

I den engelske tradition er der mange forestillinger omkring dagen, fx at en pige bliver gift med den første ungkarl, hun ser på dagen. Det er også i England, at vi i 1600-tallet finder en tradition med at trække en seddel med et navn på en person af modsat køn, der så blev vedkommendes 'Valentine'. Betegnelsen kunne også bruges om en rigtig kæreste, man skulle giftes med. Dagen siges at være velegnet til at tage forskellige varsler. Lægger man laurbærblade på sin hovedpude og spiser et hårdkogt æg med salt om aftenen, vil man drømme om sin elskede. Besøger man en kirkegård ved midnat, vil man se sin tilkommende. Kærestevarsler findes også i dansk folketradition, men knyttet til andre dage. 

| Af bibliotekar Majken Jørgensen |