Børn

Fårefolden på Nexø Bibliotek!

Hyggelig læseglæde og -oplevelse for børn og deres voksne

Af Marie Wildt

Fåreefolden - læseglæde og -hygge på Nexø Bibliotek
Fåreefolden - læseglæde og -hygge på Nexø Bibliotek. Kunsterne bag er Tekstilkunstner og -formidler Debbie Kathrine Sørensen og Forfatter/illustrator Franz MH Bomberg
Kathrine Sørensen og Franz MH Bomberg

Fårefolden er en installation formet med henblik på at danne rammerne for en hyggelig læsestund for børn og deres voksne. 

Udelukkende skabt af genbrugstekstiler, består Fårefolden af et 10 meter langt, indfarvet gardin, med håndsyede applikationer af trykte tekstiler, der til sammen udgør et landskab. I selskab med bløde blomster og får i ’fårunderligt’ mange farver, kan besøgende tage plads på det græsgrønne tæppe. Her kan der tælles får (med fare for at falde i søvn), læse en ’fårtælling’, farvelægge et får eller lære at tegne sit eget.

Dygtige kunstnere står bag Fårefolden

Tekstilkunstner og -formidler Debbie Kathrine Sørensen har indfarvet, trykt og syet alle tekstiler. Forfatter og illustrator Franz MH Bomberg har skrevet historien om fårefolden og tegnet alle de forskellige farverige får og øvrige dyr. 

Kunstnerne håber på, at både børn og voksne vil finde ro blandt de mange får på folden. Fårefolden kan opleves på Nexø Bibliotek indtil d. 21. april 2025.