KV25: Hvilke bøger 'stemmer' Ralf Marcoux Skovgaard på?
D. 18. november 2025 er der valg til landets 98 kommunalbestyrelser. Efter valget skal de nye kommunalbestyrelser af deres midte udpege en borgmester. Kender du de bornholmske politikerne? Hvad tror du de læser? Har de mon noget spændende liggende på natbordet?
Af Marie Wildt
Vi har spurgt alle opstillingsberettigede partier på Borholm, om de vil lege med på en lille, uformel og bogglad spøg:
Vil jeres opstillingsberettede kandidater fortælle om sine favoritbøger, så poster vi disse forhåbentligt lidt anderledes personlige portrætter på Bornholms Folkebibliotekers digitale platforme frem til d. 18. november.

Ralf Marcoux Skovgaard er 72 år og stiller op for Konservative.
Hvilken bog – eller bøger - ligger på dit natbord lige nu?
Ken Follett: Den evige ild
Er der en bog, som har haft betydning for dit syn på samfundet?
Meindert DeJong: 'Drengen med de 60 fædre' og John Gordon Davis: 'Giganterne' og Arthur Hailey: 'Banken'.
Hvad var din yndlingsbog som barn?
Det kan jeg faktisk ikke huske – ikke sikker på, at jeg havde en yndlingsbog.
Hvilken bog har lært dig mest?
På det menneskelige plan er det nok de tre jeg har nævnt ovenfor. På det faglige plan er det 'Blue Ocean Strategy' af Chan og Mauborgne.
Hvilken bog har rørt dig – måske endda fået dig til at græde?
John Gordon Davis: 'Giganterne'.
Hvis du kunne være en hovedperson i en bog, hvem skulle det så være?
Da jeg selv er rejselysten og meget nysgerrig på verden omkring mig, så kunne Nils Holgersen godt være en sådan person!