Børn

Fårefolden er dukket op i Rønne

Fårefolden og fårene er nu vandret fra Nexø til Rønne Bibliotek...

Af Marie Wildt

Rønne: Kom og find hyggelig læseglæde i Fårefolden på Rønne Bibliotek
Kom og hyg jer i Fårefolden på Rønne Bibliotek

Fårefolden - en hyggelig læseglæde oplevelse for børn og deres voksne

Læg jer i fårefolden blandt de farverige får og læs eller få læst historien om fårefolden, tante Kirsten og en farlig ræv, der måske ikke er så farlig endda.

Fårefolden er en installation som skaber rammerne for en hyggelig læsestund for børn og deres voksne. Udelukkende skabt af genbrugstekstiler, består Fårefolden af et indfarvet gardin med håndsyede applikationer af trykte tekstiler, der til sammen udgør et landskab. Her kan I tælle får, læse en 'fårtælling', farvelægge et får eller lære at tegne jeres eget får!

Tekstilkunstner og -formidler Debbie Kathrine Sørensen har indfarvet, trykt og syet alle tekstiler. Forfatter og illustrator Franz MH Bomberg har skrevet historien om fårefolden og tegnet alle de forskellige farverige får og øvrige dyr.

Kunstnerne håber på, at både børn og voksne vil finde ro blandt de mange får på folden.

Fårefolden kan opleves på Rønne Bibliotek i Børnebiblioteket hele maj måned.