Marie anbefaler: Per Petterson - Du er hjemme nu
Kærlighed, svigt, skyldfølelse, fortvivlelse og ensomhed. Og venskab mellem mænd. Det er hovedingredienserne i en lille og for mig meget fin og stilfærdig læseoplevelse.
Af Marie Wildt
Per Petterson: Du er hjemme nu (2026)
Kærlighed, svigt, skyldfølelse, fortvivlelse og ensomhed. Og venskab mellem mænd. Det er hovedingredienserne i en lille og for mig meget fin og stilfærdig læseoplevelse. Per Pettersons seneste roman på dansk, ’Du er hjemme nu’. 166 sider eller 4,5 time. Jeg sad et par lune augusteftermiddage og lyttede bogen, som bliver læst op af den meget dygtige indlæser Bent Otto Hansen.
Den ca. 70-årige fortæller Kasper ser tilbage. Han ser tilbage på et kærlighedsforhold der blev definerende for hans voksne liv. For han var godt gift, i et ægteskab med Inger og 2 børn, som de var gode til at være fælles om. Et hverdagsliv med skiftende natarbejde og pligter. Men et liv han var glad for. Og så forelsker han sig i en fælles ven, Signe. Av. Og hun er faktisk også gift med sin Johnny.
Der er en mærkelig ærlighed mellem ægtefællerne, som bevæger sig på en uhyre virkelig måde fra frisind og tolerance til, at det bare ikke går. Det der med frisindet.
Centralt i bogens begyndelse står den tætte relation mellem Kasper og en gammel ven. De dømmer ikke hinanden. De lytter og kender hinanden rigtig godt. De tænker og diskuterer hvordan de kan gøre gjorte ting gode igen. Altså fejltrin der ligger 25-30 år tilbage. Og intet i deres samtaler om, hvordan man griber undskyldningerne an er rigtig gode (men tekstens refleksioner er), og den her særlige dag, hvor de mødes endnu engang og drikker kaffe, er vores fortæller måske særligt skrøbelig. Han har påkørt et rådyr i nattemørket. Og er meget påvirket af det. De snakker frem og tilbage – og forsigtigt foreslår kammeraten, at Kasper kan gribe hele sin sårbarhed an ved at skrive en brevroman, – han er forfatter – om kærlighedssvigtet. Faktisk synes Kasper, at det er en rigtig dårlig idé. Men som du måske har fornemmet, så er han allerede i gang!
Måske det er en meget hverdagsagtig bog, men detaljeringsgraden begejstrer mig. Og rørte mig. Bare den måde hovedpersonen skaber en relation til den buschauffør han kører med hver dag. Så fint beskrevet.
| Anbefalet af bibliotekar Marie Wildt |
