Dorthe anbefaler: 'Strandlæsning'

En kærlighedsbasker med hjerte

Emily Henry har skrevet en vaskeægte kærlighedsbasker, hvor gnisterne springer fra første side. Dialogerne er hurtige, skarpe og morsomme, kemien mellem hovedpersonerne sitrer, og man tager sig selv i konstant at tænke: Kom nu! Kys nu hinanden! Men hver gang det ser det ud til at lykkes, kommer livet i vejen.
Det er en af den slags bøger, der flyder af sted. Sanselig, let og uimodståeligt underholdende. En bog, man læser med et smil på læben og en lille knude i maven.

Hvorfor bliver vi ved med at læse kærlighedshistorier?

Romancegenren bliver nok ofte undervurderet. Måske fordi vi tror, at genren kun handler om forelskelse. Men de bedste kærlighedsromaner handler om noget langt større. De handler om håb. Om længsel. Om at turde åbne sig for et andet menneske, selv når livet har lært én, at kærligheden ikke altid holder, hvad den lover. Det er netop det, Emily Henry skriver om.

Begge hovedpersoner i 'Strandlæsning' bærer rundt på skuffelser, sorg og svigt. De har mistet troen på kærligheden, men ikke helt evnen til at længes efter den. Derfor bliver deres historie ikke sukkersød. Den bliver menneskelig. 

January lever af at skrive lykkelige kærlighedsromaner, men efter farens død opdager hun, at han har levet et dobbeltliv. Den kærlighed, hun troede var urokkelig, viser sig at være bygget på hemmeligheder. Gus har sine egne erfaringer med svigt, sorg og et ægteskab, der er gået i stykker. Begge har mistet troen på den lykkelige slutning, de engang tog for givet.

Måske er det netop derfor, deres historie føles så ægte. De forelsker sig ikke på trods af deres erfaringer, men med dem.

Det er overraskende, hvor meget romanen vækker til live. Ikke bare glæden ved en god kærlighedshistorie, men også erindringen om den særlige følelse af at være forelsket. Den fysiske tiltrækning. Sommerfuglene i maven. Usikkerheden. Alle de blikke og berøringer, der betyder langt mere, end de burde. Emily Henry skriver den følelse frem med en lethed, så man næsten mærker den i kroppen.

Samtidig er 'Strandlæsning' en kærlighedserklæring til litteraturen. January og Gus er begge forfattere – hun skriver romance, han skriver litterære romaner – og de udfordrer hinanden til at bytte genrer. Undervejs bliver romanen en fin refleksion over, hvorfor vi bliver ved med at læse kærlighedshistorier.

Nogle bøger udfordrer vores verdenssyn. Andre giver os sprog for sorgen. Og nogle minder os om, at håbet stadig findes. Det er måske netop det, romance kan.
Ikke fordi kærligheden altid ender lykkeligt, men fordi den insisterer på, at mennesker kan finde hinanden igen. At vi kan finde modet til at stole på et andet menneske – også når vi tidligere er blevet svigtet.

'Strandlæsning' får en varm anbefaling herfra. Hvis du for en stund har lyst til at lade dig opsluge af en velskrevet, humoristisk og sanselig kærlighedshistorie, der både får dig til at smile, længes og tro en lille smule mere på kærligheden, så er der kun en ting at gøre: Overgiv dig.

Der er en grund til, at Emily Henry er en af vor tids største romanceforfattere med millioner af læsere verden over. 
Samtidig er Strandlæsning en kærlig hilsen til selve fortællingen om kærlighed. 

Måske fordi de minder os om noget, vi har brug for at tro på. Ikke at kærligheden er enkel, men at den er værd at håbe på – også når livet har gjort os mere forsigtige.

Måske læser vi kærlighedshistorier af den samme grund, som vi læser al god litteratur: fordi de lader os prøve et andet menneskes liv for en stund. Og fordi de – når de er bedst – minder os om noget, vi havde glemt om os selv.

| Anbefalet af litteraturformidler Dorthe Møller Paulsen |