Marie anbefaler: Vårnat
I Nordsverige har man et begreb for den vigende vinter, som kaldes VÅRVINTER. Den tid på året hvor dagene bliver lange og temperaturen ofte kommer over nul, men hvor du stadig kan suse afsted på ski, måske blot i en tynd vindjakke. Et ordentligt læs sne kan falde over natten, men næste dag får du alligevel fregner på næsen på pisten og aftenlyset er mere end smukt. I sådan en vårvintereftermiddag sad Marie og læste Tarjei Vesaas ’Vårnat’ her for få dage siden.
Af Marie Wildt
Vi deler et forunderligt halvt døgn med 14-årige Hallstein og hans 4 år ældre søster Sissel. De er tætte søskende og har en kildrende forventningsfuldhed over at skulle være alene hjemme i det store hus langt fra nærmeste flække med den der særlige følelse af frihed, når intet voksent blik hviler på dem. Hallstein og Sissel føler sig forbundne med naturen, græstuerne, sneglene, blomsterskærmene, hugormene, forårsregnen. Sissel drages også mod den jævnaldrende Tore. Henunder aften dukker KAOS op og banker på deres dør. Et kaos repræsenteret af en familie - som strander nær huset i en gammel bil - med mærkeligt humør generationerne i mellem og en nærfødende kvinde.
Tarjei Vesaas (1897-1970) udgav Vårnat i 1954, og modtog blandt mange andre hædersbevisninger Nordisk Råds Litteraturpris i 1964. I Danmark har forfatterskabet fået ny aktualitet med Forlaget Batzers nyoversættelser af flere af Vesaas hovedværker, bl.a. Fuglene fra 2017. Vårnat er nyoversat i 2020. Og Teater Republiques velanmeldte iscenesættelse af Fuglene har nok også medvirket en stor interesse for Vesaas, som også afspejler sig i reservationskøer her på Bornholm.
Rig på refleksioner
Romanens fortæller er den unge Hallstein, som i sine refleksioner over sin egen plads i verden fortsat er et barn, snarere end en pubertetsplaget teenager. Han ser med bekymring på storesøsterens bejler, vil denne Tore stjæle hans bedste ven og allierede? Hallstein er ensom, men søger trøst hos sin hemmelige fantasiven Gudrun og i sit nære forhold til naturen.
Med den kaotiske families abrupte indtog i huset tvinges Hallstein til at tage ansvar og træde i karakter på en måde, som hans modenhed ikke matcher, men som læseren fornemmer er afgørende for hans efterfølgende skridt ind i ungdomslivet.
Store konflikter, uforløste spændinger
Spændingskurven er fascinerende – egentlig lægger romanen ud som et langsomt kammerspil – men med de forskellige udefrakommendes karakterers indtog på scenen blev jeg som læser mere og mere grebet af aftenens og nattens hændelser.
Der er store temperamenter – den forvirrede, måske prædemente far, hans (måske) stumme og (måske) lamme kone, den fødende svigerdatter (vil det gå godt?), den krigstraumatiserede vordende barnefader, den purunge pige Gudrun som har rollen som familiens fredsmægler, som også denne nat forsøger at gyde olie på vandene.
Urovækkende og sart fortælling
I nattens løb bevæger Hallstein sig rundt i husets rum og tvinges til fortrolighed af de forskellige parter. Han både fascineres af sin egen rolle og rystes på samme tid af de krav, som den kaotiske familie stiller til han. Og går fra barn til ung voksen i løbet af natten – også i mødet med den yndige Gunhild. Så smukt beskrevet.
Et fint og sanseligt sprog medvirker til en flot læseoplevelse, og nyoversættelsen får den lille roman til at fremstå dugfrisk og aktuel, skønt enkelte tidsmarkører understreger, at vi befinder os i starten af 1950’erne.
Varmeste anbefaling!
Læs om Vesaas på Forfatterweb.
| Anbefalet af bibliotekar Marie Wildt |
