Marie anbefaler: Penge
Første gang Marie hørte om forfatteren Victoria Benedictsson var i Sara Alforts bog ’Damer der var for meget’, hvor hun beskrives som en fastlåst postermesterfrue i den skånske by Hörby med drømme om at skrive og udgive romaner. Hun lykkes at debutere som forfatter under mandligt pseudonym og honoraret bliver hendes vej ud: vejen til København, hvor hun får nogle produktive år i det kreative netværk i storbyen.
Af Marie Wildt
Victoria Benedictsson: Penge (1885, nyoversat i 2025)
16 år er hun Selma – en purung, frisk og begejstret pige fuld af livskraft og stor begejstring for kunst. Hun vil være maler, men kommer fra små kår i 1800-tallets Skåne. Plejefamilien – ikke mindst plejefaderen, hendes farbror, som er en nøjsom præst – slukker hendes drøm med få ord. Hendes vilje og skæbne ligger i hans lomme og i tidens syn på kvinder. Selma bestemmer ikke selv, hendes eneste mulighed for et ’værdigt’ liv er et giftermål. Skæbnen forsyner hende med en rig midaldrende godsejer, der bærer hende på hænder og fødder. Men hun er solgt og låst i et umage ægteskab.
Selmas fastlåste position
Om man kan kalde den unge Selma for forfatterens alter ego er nok en tilsnigelse, men man mere end aner, at de har grundvilkåret – de kunstneriske ambitioner og den låste position i ægteskabet – til fælles. Romanen med den brutalt korte titel ’Penge’ er på sin vis en historie som flyver og stok og sted. Hurtigt tegnes grundpræmissen op: Samtidens snærende fornuftsægteskab, der både er særdeles umage og en byttehandel, hvor Selma låses inde og kan få hvad hun peger på, bortset fra friheden til at gøre det, hun drømmer om.
Sikkerhed, stilstand og tryghed
Vi følger Selma gennem de første 7 år af ægteskabet fra den champagneprikkende begyndelse, hvor den 16-årige pige nyder selskabslivet og livet i luksus, men hvor hun efterhånden også modnes i kraft af både alder og intellektuelle interesser. I dialog med sig selv og med input fra litteraturen oplever hun i stigende grad, at hun forspilder sit liv og at hendes identitet smuldrer.
Udover Selma er de primære karakterer i romanen den livsglade, velhavende, men konventionelle godsejer Pål Kristerson, som vel nærmest ’plukker’ den umyndige unge pige og flytter hende direkte ind på sit slot og 'trækker vindebroen op'. Afgørende bekendtskaber i Selmas liv er også den lokale købmandssøn Axel, en begavet drømmer og fætteren Richard, en moderne lægeuddannet mand, som er fanget mellem sit moderne livssyn og sin kontrollerende rolle i sit eget ægteskab.
Kvindens egen vilje og en umulig kærlighed
Meget centralt i fortællingen står forholdet mellem Selma og Richard, og det antydes tidligt, at Richard havde drømme om Selma, og at deres intellektuelle bølgelængde var af en særlig karakter. Sent sætter de to vage ord på tiltrækningen, men klart står det også, at alliancen er umulig. Den håbefulde læser opgiver måske ikke ’håbet’ helt, men slutningen er åben.
Tidsbilledet fremstår for denne læser korrekt, også i sin beskrivelse af den frembrydende modernitet og alle de impulser hovedpersonen trods sin placering i guldburet i Skåne kan modtage udefra.
Om Victoria Benedictsson
Victoria Benedictsson var en svensk forfatter med høje kunstneriske ambitioner om at blive forfatter, men bundet af konventionerne lod hun sig gifte med en enkemand med mange børn. Ulykkeligt var det, og hun flygtede til København og nåede at udgive bl.a. 2 romaner under navnet Ernst Ahlgreen inden hun begår selvmord i 1888. Det mandlige pseudonym gav hende mulighed for at skabe – for have myndighed over sit eget liv og lægge kroppen fra sig. (Kilde: Sara Alfort: Damer der var for meget, kapitel 1)
Varm anbefaling af endnu et bind serien ’Gyldendal nordisk’.
| Anbefalet af bibliotekar Marie Wildt |
