Marie anbefaler: Vagabonden

Kvinden i denne nyoversatte klassiker fra 1910 - Renée Néré – er en kvinde der vil friheden i en tid, hvor frihed for kvinder ikke er en ’ting’. En nyskilt og et-par-tredive-årig fransk kvinde. Følsom, sensuel og sej. 

Renée tjener til huslejen i en parisisk varieté, hun har et mimisk talent og danser forførende ’slørdans’ til husbehov. Rénée ønsker økonomisk frihed, at være fri for samfundets forventninger - og hun kæmper og holder bejlere to skridt fra livet. Og dog, en vis Maxime med nobel og formuende baggrund sætter ind med en stormkur. Vores forelskede heltinde balancerer, falder og vælger!

Flamboyante kvinder

Den franske forfatter Colette (1873-1954) er beslægtet med de 12 nordiske kvinder, som tager scenen i Sara Alforts ’Damer der fik nok’ - flamboyante, kvindelige forfattere, der skubbede til samfundets normer fra 1915-1960. Vagabonden blev Colettes debut som forfatter i eget navn efter sin skilsmisse. En fortælling hvor hun i fiktiv og lystig form bearbejder sit traume fra ægteskabet med en notorisk utro og manipulerende ægtemand. 

Colettes metode som forfatter er en form erindring og fiktion, psykologisk indføling og en fintfølende sanselighed.

Et farverigt univers

Vi er med Rénée på arbejde – i garderoben og på scenen – i det temmelig lurvede teater, hvor hun har skiftende engagementer. Vi møder de brogede karakterer som udgør hendes skiftende kolleger på jobbet, i festligt lag og på turné. Tidsbilledet er forrygende og troværdigt. Man ser for sig de berømte motiver af maleren Toulouse Lautrecs danserinder og slidte, fordrukne herrer. 

Man fornemmer, at Rénée kommer fra noget helt andet – et sanseligt naturbarn med store drømme for livet. Måske det er der hun finder styrken til bestandig at søge videre og kaste sig ud på ukendt grund.

Hvirvlende indre monologer

Et formmæssigt kendetegn ved romanen er den hvirvlende indre monolog hovedpersonen har kørende og hendes mange breve. Hun erindrer og reflekterer og drømmer for fuld skrue. Og forundres over bejlerens liv i lediggang.

Sprogligt vurderer jeg, at nyoversættelsen er tro mod originalen, men samtidig formentligt lettere at læse for nutidslæseren – og hvor man frydes over hovedpersonens rappe replikker!

Romanen foregår over nogle få måneder og særligt de 40 dage Rénée er på turné, mens monsieur Maxime venter hjemme i Paris, sætter gang i en dramatisk refleksion hos hende. Efter nogle forårsmåneder med - en for vor tids - uskyldige hyrdetimer, venter de 2 elskende på hinanden og på fuldbyrdelsen. Og her oplever vi vagabonden, den frie sjæl, hun vakler – så tæt på en genindtræden i borgerskabet og det satte trygge liv.

Varmeste anbefaling. Og så kan du jo reservere ’Damer der fik nok’ bagefter!

| Anbefalet af bibliotekar Marie Wildt |