Om dette arrangement
Kom og klip på Rønne Bibliotek
Papirklippe-værksted med Ane Cecilie Mogensen
Vintergækkerne pibler frem - det betyder gækkebrevstid. Vi inviterer derfor til hyggelig papirklippeværksted med Ane Cecilie Mogensen.
Ane tager et udvalg af sine egne papirklip med til inspiration. Hun har desuden lavet en bunke gækkebrevstrolde og troldegækkebreve og viser os, hvordan de kan fungere som en slags ”klippeskabeloner” til hjælp for vores egne kreationer. Det hele foregår i børnehøjde og deres voksne kan også være med.
Biblioteket sørger for materialer, sakse og papir.
ALLINGE: 4. marts, kl. 13-15
RØNNE: 12. marts kl. 10-12
Gratis tilmelding
For børn fra 5 år og deres voksne. Skriv til roennebibliotek@brk.dk eller ring på tlf. 5692 6800.
Ane Cecilie Mogensen - baggrund
Ane Cecilie Mogensen laver papirklip med udgangspunkt i fantasiens verden og med inspiration fra gamle traditioner for historiefortælling formidlet gennem papirklip af bl.a. H.C. Andersen og Sabber (Bornholms kendte og elskede papirklipper). I 2018 udgav hun bogen ”Klippeøens Trolde” med egne troldehistorier illustreret med papirklip, inspireret af øens natur, sagn, historie(r) og landskaber. Født 1982, uddannet cand.mag. i retorik, Københavns Universitet, 2014.