Biblioteket på din mobil
Bibliotekets app - hent app'en i App Store eller Google Play

Biblioteket på din mobil

05.07.18
Hent vores biblioteksapp

Med Biblioteks-app’en har du altid dit bibliotek lige ved hånden. Søg, reserver, bliv inspireret, login og se din lånerstatus. App’en har fleksible funktioner og er intuitiv i brug.

NB! Ny version november 2023 (ver. 4.0.0). Det er vigtigt at opdatere - på den måde udnytter du app'en bedst.

Søg på tværs af alt

Med app’en kan du søge på tværs af fysiske og digitale materialer, så finder du ikke bogen i fysisk form, kan det være, at du kan få den som film, e-bog eller lydbog. Med ét klik hopper du over i eReolen app’en - så bliver det ikke nemmere.

Få besked når dit materiale er parat til afhentning

Når dit reserverede materiale er klar til afhentning, får du en push-besked fra Biblioteket app’en. Hvis det ikke længere er aktuelt for dig at låne bogen, svarer du blot “fjern reservering” med ét klik. Så bliver det ikke nemmere!

Hent den i App store eller Google Play

Når du henter app’en i app store eller google play skal du vælge din kommune, og så er du igang. Login er det samme som du bruger via vores website. Søg blot på 'Biblioteket'.

Første gang du åbner app'en

Når du lige har installeret app'en kommer du til en logind-mulighed ved opstarten. Her kan du logge på med cpr. nr. og den kode du bruger på biblioteket normalt, eller du kan oprette dig som bruger på biblioteket "Opret bibliteksbruger" med dit MITid - hvis du ikke plejer at bruge biblioteket. Her vil du oftest blive sendt ind på bibliotekets hjemmeside.

Hvis du ikke logger ind i forbindelse med installeringen, kan du logge på ved at trykke på "Min Side". Her kommer der straks en login-side.

Glemte du at aflevere?

Ikke noget problem! App’en sørger for at minde dig om det, når dit materiale snart skal afleveres. Med beskeder fra app’en bliver du hele tiden holdt opdateret, hvis et materiale snart skal afleveres, og du får også besked, når et reserveret materiale ligger klar til afhentning på biblioteket. Så bliver det ikke nemmere.

Bliv inspireret

App’en er spækket med inspiration og formidling. Du kan finde en masse hylder med inspiration som eksempelvis Danske debutanter fra eReolen, Store romaner, Børnenes univers, For de 9-14 årige - sjove bøger og meget mere.

App'en kan huske hvad du har lånt - hvis du giver lov!

Under 'Min side' > 'Indstillinger' > 'Mine data' kan du altid ændre dit valg og slå dataopsamling til eller fra samt nulstille din lånehistorik.

Hvis du bruger biblioteker i flere kommuner

Hvis du benytter biblioteker i forskellige kommuner, kan det blive nødvendigt at logge ud eller skifte bibliotek. Log ud gøres ved at trykke på 'min side' og vælge instillinger. 'Log ud' er enten nederst i menuen eller synlig nederst på siden.

Skift bibliotek findes i menuen 'mere' og 'Skift Kommune'.

Få hjælp!

Spørg også gerne bibliotekets personale, hvis du vil have hjælp til at komme i gang med app'en.