Om dette arrangement
Ulysses på Folkemødet
"Ulysses" af den irske forfatter James Joyce er den klassiker alle taler om, men som næsten ingen har læst. I 1922 havde Verden aldrig set en roman som Ulysses - en ny måde at skrive på med nye krav til læseren og med afgørende aftryk i skrivekunsten i de næste 100 år.
Bogens 800 sider er fyldt med referencer til Bibelen, Dantes Guddommelige Komedie og Odysseen - men den var for moralsk anstødelig til at at kunne udgives i det katolske Irland. Romanen blev derfor udgivet i Paris - først 14 år senere udkom den i forfatterens fædreland. Ikke desto mindre blev romanens hovedperson Leopold Bloom ophav til en årlig festdag i Irland: Bloomsday, der finder sted den 16. juni. Hele handlingen i "Ulysses" foregår nemlig på denne ene dag – 16. juni 1904 - i Dublin.
Oplægsholder: Dr.phil. Benjamin Boysen, SDU
Hvor: Allinge Bibliotek, kl. 15-16
Arrangør: Bornholms Folkeuniversitet